Manglende dokumentation for reelt gældsforhold - Rentefradrag nægtet

Sagen omhandler klagerens fradrag for renteudgifter til selskaberne [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans7] ApS i indkomstårene 2010-2012. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 197.361 kr. (2010), 236.933 kr. (2011) og 378.963 kr. (2012), da de ikke godkendte fradraget for renteudgifterne.

Klageren havde indgået et arrangement, hvor hun optog et lån fra [finans1] ApS (senere overtaget af [finans2] ApS og [finans7] ApS) for at investere i "[finans6].dk". Dette arrangement inkluderede en tegningsaftale, et gældsbrev og en garantiaftale. Ifølge tegningsaftalen påtog investor sig ingen hæftelse, og den økonomiske risiko var begrænset til købsprisen for andelene minus den tilknyttede garantiaftale, som var et større beløb end købsprisen. Dette betød reelt, at investor ikke havde nogen økonomisk risiko.

Arrangementet blev markedsført med løfter om, at "ingen vil kunne miste penge", og at "dine egne penge aldrig kommer i spil". Lånet skulle dække investeringen, og den skattebesparelse, der opstod som følge af rentefradraget, skulle dække de månedlige indbetalinger på lånet. Der var også en "BonusFerie-ordning", hvor en årlig bonus kunne bruges til ferie eller udbetales kontant med et fradrag.

SKAT anmodede gentagne gange om dokumentation for, at klageren havde haft lånebeløbet til rådighed, og at renterne var betalt. Klageren fremlagde ikke tilstrækkelig dokumentation, og den indsendte dokumentation fra [finans7] ApS viste ifølge SKAT blot, at de involverede selskaber havde flyttet penge og tilgodehavender rundt mellem hinanden, uden at dokumentere udbetaling af lån til klageren.

Investeringsoversigt (eksempel for 1.000.000 kr. lån)

Denne oversigt illustrerede, hvordan den månedlige indbetaling på lånet (4.000 kr.) skulle dækkes af skatteværdien af renteudgiften, hvilket resulterede i et "overskud/underskud pr. md." på 0 kr. for klageren. Efter 5 år var den estimerede nettogevinst efter skat 133.620 kr.

SKATs vurdering var, at de såkaldte lån var uden økonomisk realitet og udelukkende oprettet for at opnå rentefradrag. Sagen blev også overdraget til SKATs juridiske afdeling for vurdering af eventuelt strafansvar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2010-2012.

Landsskatteretten henviste til, at det i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e er en forudsætning for fradrag for renter, at der er tale om reelle renteudgifter, hvilket forudsætter et retligt forpligtende gældsforhold. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres.

Retten lagde vægt på følgende:

• Investerings- og låneaftalerne var indbyrdes afhængige, og indgåelse af én aftale forudsatte indgåelse af de andre.
• Tegningsaftalen fastslog, at investor ikke påtog sig nogen hæftelse, og at risikoen var begrænset til købsprisen for andelene med fradrag af en garantiaftale, der oversteg købsprisen. Dette eliminerede reelt investorernes økonomiske risiko.
• Klageren havde, trods gentagne opfordringer fra SKAT og Skatteankestyrelsen, ikke godtgjort, at hun havde optaget og fået udbetalt et reelt lån. Dokumentationen, der blev fremsendt, viste ikke, at klageren faktisk havde fået udbetalt lån fra de omhandlede selskaber, men snarere at selskaberne havde flyttet penge og tilgodehavender rundt mellem hinanden.
• Skattekontrolloven § 10 F pålægger den, der udbyder eller formidler skattearrangementer, pligt til at dokumentere realiteten i dispositionerne, når formålet fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold, og renteudgifterne var derfor ikke fradragsberettigede.