Manglende dokumentation for reelt gældsforhold - nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter til [finans1] ApS og [finans2] ApS for indkomstårene 2010-2012, samt ændring af forskudsregistrerede renteudgifter for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med betydelige beløb i de pågældende år, da de ikke anerkendte de indberettede renteudgifter som reelle.

Faktiske omstændigheder

Klageren, der var ansat på [virksomhed1], havde en A-indkomst på ca. 244.000-255.000 kr. årligt i perioden. Renteudgifterne til [finans1] ApS blev indberettet sent, hvilket førte til nye årsopgørelser med skat til udbetaling. I 2012 indberettede klageren selv renteudgifter til [finans1] ApS, og i 2013 blev klageren forskudsregistreret med et stort rentefradrag.

[finans1] ApS og [finans2] ApS indberettede renter og gæld via et andet selskabs registreringsnummer. [finans1] ApS, stiftet i 2008, ændrede navn og kapital i 2012 og angav at formidle lån til private, investeret i internationale projekter. Selskabet udbød et investeringsarrangement kaldet "[finans5].dk", hvor investorer tegnede andele og samtidig optog et lån hos [finans1] ApS på 1.000.000 kr. med en fast rente på 15% p.a. Lånet var afdragsfrit i 5 år. Samtidig udstedte [finans1] ApS en garanti, der lovede en gennemsnitlig årlig stigning på 17% over 5 år, og en kaution for at købe investeringen tilbage til kurs 100. En "BonusFerie-ordning" var også en integreret del af låneaftalen, hvor en årlig udbetaling på 9.600 kr. skulle dække en del af renterne, og skatteværdien af renteudgiften skulle dække den månedlige indbetaling på 4.000 kr.

Nøgletal for investeringen i "BonusFerie-ordningen" var som følger:

[finans1] ApS overdrog senere sine arrangementer til [finans2] ApS og [finans6] ApS. SKAT forsøgte at kontrollere [finans1] ApS, men modtog ikke den ønskede dokumentation. SKAT politianmeldte personkredsen bag selskaberne og varslede herefter klageren om indkomstforhøjelse.

SKATs begrundelse

SKAT godkendte ikke fradraget, da de mente, der ikke var tale om reelle renteudgifter eller et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 10f, som pålægger udbydere af skattearrangementer dokumentationspligt. Da den udbedte dokumentation ikke blev modtaget, og investorerne ikke syntes at have rådighed over lånet, blev arrangementet ikke godkendt. SKAT afviste også fremsendt dokumentation fra [finans6] ApS som utilstrækkelig, da den blot viste pengeflytninger mellem selskaberne og ikke reelle udbetalinger til kunderne. SKAT fastholdt også ændringerne for 2010 og 2011 med henvisning til, at et tilsvarende forhold var ændret i 2012, uanset den korte ligningsfrist.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2010-2013. Retten fastslog, at det er en forudsætning for fradrag for renteudgifter, at der foreligger en låneaftale med en retlig bindende forpligtelse til at betale gælden og forrente den, og at dette skal kunne dokumenteres, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e.

Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hun reelt havde optaget og fået udbetalt et lån. Dette, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold. Derfor kunne fradrag for renteudgifterne ikke godkendes.