Nægtet fradrag for købsmoms på fremmed arbejde grundet manglende dokumentation og fakturakrav

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds fradrag for købsmoms på udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde nægtet fradraget med henvisning til, at fakturaerne ikke levede op til kravene i Momsloven § 37 og at udgifterne ikke var sandsynlige.

Virksomheden, der oprindeligt drev cafeteria og senere skiftede til vejgodstransport, havde i 2010 en omsætning på 54.222,50 kr. ekskl. moms og fratrak udgifter til fremmed arbejde på 200.000 kr. ekskl. moms (50.000 kr. i moms). For 2011 var omsætningen 42.228,80 kr. ekskl. moms, og der blev fratrukket udgifter til fremmed arbejde på 97.390 kr. ekskl. moms (24.347,50 kr. i moms).

SKATs begrundelse

SKAT anførte, at der ikke var sket betaling af udgifterne til fremmed arbejde, og at fakturaerne ikke indeholdt CVR-nummer på den udførende virksomhed. Desuden fandt SKAT, at de bogførte udgifter var usandsynlige i forhold til virksomhedens lave omsætning, og at der derfor ikke var tale om driftsomkostninger jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Fradrag for købsmoms blev derfor nægtet i henhold til Momsloven § 37 modsætningsvis.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomheden påstod, at fradrag for købsmoms skulle godkendes med henholdsvis 50.000 kr. i 2010 og 24.875 kr. i 2011. Virksomheden argumenterede for, at udgifterne var afholdt og dokumenteret med fremlagte fakturaer. Det blev fremhævet, at virksomheden var berettiget til fradrag for fremmed arbejde i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og for moms i henhold til Momsloven § 37.

For 2011 forklarede virksomheden, at en af fakturaerne (nr. 428) var ugyldig og ikke skulle have været medregnet, og at det korrekte fradragsbeløb for moms skulle være 24.875 kr. i stedet for de fratrukne 24.347 kr., hvilket blev betegnet som en mindre slåfejl. Virksomheden fastholdt, at der forelå fakturaer for det udførte arbejde, og at der var oplysninger om underleverandørens arbejde.

Faktiske uregelmæssigheder

Det fremgik af sagens oplysninger, at:

• Ingen af de fremlagte fakturaer fra underleverandøren, [virksomhed5], indeholdt udstederens CVR-nummer eller betalingsbetingelser.
• Bankkontoudtog for de relevante perioder viste ingen betalinger, der beløbsmæssigt svarede til de fremlagte købsfakturaer.
• [virksomhed5] var ikke registreret med ansatte og havde ikke aflagt regnskaber.
• Der var ingen kontrakt for aftalen mellem virksomheden og [virksomhed5].
• Udgifternes størrelse stod ikke i rimeligt forhold til virksomhedens omsætning i de pågældende perioder.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, Momsbekendtgørelsen § 58 og Momsbekendtgørelsen § 40 samt Momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179 og EF-domstolens sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der alle understreger kravet om korrekt fakturadokumentation og bevis for levering for at kunne udøve fradragsret for moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på fremmed arbejde for indkomstårene 2010 og 2011.

Retten lagde vægt på følgende:

• Manglende fakturakrav: De fremlagte fakturaer fra underleverandøren, [virksomhed5], indeholdt ikke sælgers CVR-nummer, hvilket er et krav i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40, nr. 3.
• Utilstrækkelig dokumentation for levering: Virksomheden havde ikke fremlagt underleverandørkontrakt, arbejdssedler eller andet materiale, der kunne dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk var leveret til virksomheden. Dette er afgørende for at opfylde betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 58.
• Uregelmæssigheder i bogføring: Der var uregelmæssigheder i forhold til virksomhedens bogføring af faktura nr. 428 for 2011, hvor virksomheden selv erkendte, at fakturaen var ugyldig og ikke skulle have været medregnet.
• Økonomisk sandsynlighed: Retten bemærkede, ligesom SKAT, at udgifternes størrelse ikke stod i rimeligt forhold til virksomhedens omsætning i de pågældende perioder, hvilket yderligere svækkede sandsynligheden for, at udgifterne reelt var afholdt.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, idet der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der var foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, og at fakturaerne ikke overholdt de formelle krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 3 og 5.