Landsskatteretten: Forhøjelse af omsætning for indisk restaurant baseret på uoverensstemmelser mellem bogført salg og bankindsætninger

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af overskuddet i en indisk restaurationsvirksomhed for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde forhøjet omsætningen med 255.849 kr. i 2010 og 332.679 kr. i 2011 på grund af mangler i virksomhedens bogføring, herunder manglende kasseafstemninger og uoverensstemmelser mellem Z-boner og kreditkortsalg.

SKATs begrundelse for forhøjelsen

SKAT konstaterede, at der var et lavere bogført totalsalg på virksomhedens Z-boner end det kreditkortsalg, der var indbetalt på virksomhedens bankkonto. Dette blev anset for at være udtryk for en manglende registrering af det faktiske varesalg. SKAT bemærkede, at selvom en mindre del af differencerne kunne skyldes drikkepenge afregnet via kreditkort, opvejede dette ikke det faktum, at de foretagne korrektioner ikke levnede plads til kontantsalg, som normalt udgør over 10 % i lignende restauranter. SKATs korrektioner medførte, at den bogførte omsætning nøjagtigt svarede til virksomhedens kreditkort-/Dankort-salg, der var indbetalt på bankkontoen. SKAT fremhævede, at korrektionen var baseret på objektivt konstaterbare differencer og ikke var en skønsmæssig ansættelse. Efter korrektionen lå bruttoavancen på 71,22 % i 2010 og 72,62 % i 2011, hvilket blev anset for rimeligt i forhold til Horestas normtalsanalyse for restauranter.

Klagerens indsigelser

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes fuldt ud. Klageren anførte, at mange kunder hævede beløb ud over den reelle regning, især da restauranten lå tæt på et udstedelsessted for kontanter. Klageren mente, at SKATs forhøjelse ikke var korrekt, da SKAT selv havde indrømmet muligheden for, at kunder hævede over beløbet. Klageren henviste til Den Juridiske Vejledning A.B.5.3. og argumenterede for, at tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget ikke automatisk medfører en forhøjelse, og at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for en sandsynlig skønsmæssig forhøjelse.

Klageren fremhævede virksomhedens historisk høje og stabile bruttoavance, som allerede lå over Danmarks Statistiks gennemsnit for branchen, selv før SKATs ændringer. Klageren mente, at SKAT havde medregnet omsætning fra [virksomhed2] to gange. Endvidere påpegede klageren en periodiseringsfejl for 2009, hvor 51.333,99 kr. (inkl. moms) vedrørende 2009 var indsat på bankkontoen i 2010 og derfor ikke skulle beskattes i 2010. Klageren argumenterede for, at forhøjelsen skulle reduceres med vareforbrug (30 % af omsætningen) og yderligere reduceres for "hævet over beløbet"-transaktioner.

Klagerens bruttoavanceprocenter for de relevante år var som følger:

SKATs opgørelse af de beløbsmæssige ændringer var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, og SKAT kan kræve oplysninger om formue og ændringer heri, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Hvis der konstateres yderligere indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelser og fandt, at de foretagne ændringer var baseret på et faktuelt og forsigtigt grundlag. Retten begrundede dette med følgende:

SKATs beregningsgrundlag

SKATs forhøjelse af omsætningen var baseret på en sammenligning af identificerbare bankindsætninger (fra Dankort, [virksomhed4] A/S, [virksomhed2]/[virksomhed3]) med den bogførte omsætning. Det blev understreget, at SKAT udelukkende havde medregnet indsætninger identificeret som omsætning (f.eks. "Dankort-nota"), og at der ikke var medregnet kontantsalg i virksomheden, selvom et sådant forventedes at have fundet sted.

Periodisering af omsætning

Klageren havde indsendt bilag for indkomståret 2010, der viste, at 54.109,20 kr. (43.287 kr. ekskl. moms) vedrørende 2009 var indsat på bankkontoen i 2010. Klageren havde dog ikke indsendt tilsvarende bilag for ultimo 2011, på trods af anmodninger. Landsskatteretten skønnede derfor, at der både primo og ultimo perioden (2010 og 2011) havde været overensstemmende tilgodehavender, som var indsat i det efterfølgende år, og at primo-reguleringen dermed blev udlignet. Der blev derfor ikke foretaget en regulering på dette punkt.

Dobbeltmedregning af omsætning fra [virksomhed2]

Klagerens påstand om, at omsætning fra [virksomhed2] var medregnet dobbelt, blev afvist. SKATs forhøjelse var foretaget på baggrund af bankindsætninger, og der var ikke grundlag for at antage, at beløbet var indsat på bankkontoen mere end én gang.

Hævninger over beløbet og kontantsalg

Klageren havde ikke dokumenteret omfanget af kunders "hævninger over beløbet". Landsskatteretten vurderede, at disse eventuelle hævninger udgjorde et mindre beløb end virksomhedens kontante omsætning, som SKAT havde udeladt fra ændringerne. Dette understøttede, at SKATs ændringer var foretaget på et forsigtigt grundlag.

Bruttoavanceprocent

Efter SKATs ændringer udgjorde bruttoavancen 71,2 pct. i 2010 og 72,62 pct. i 2011. Dette lå inden for Horestas normtalsanalyse for restauranter med en årlig omsætning under 4 mio. kr., som angiver en gennemsnitlig bruttoavance på 68,40 pct. (med en nedre og øvre kvartil på henholdsvis 63,3 pct. og 74,3 pct.). Forhøjelserne af omsætningen blev derfor anset for rimelige.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.