Manglende dokumentation for reelt gældsforhold medførte nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på fradrag for renteudgifter til finansselskaberne [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans3] ApS for indkomstårene 2010-2012 samt forskudsregistreringen for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med betydelige beløb i hvert indkomstår, da de ikke anerkendte de selvangivne rentefradrag.

De faktiske oplysninger viser, at klageren indgik i et lånearrangement med [finans1] ApS, som senere blev overtaget af [finans3] ApS og [finans2] ApS. Arrangementet involverede tegning af andele i et investeringsprojekt kaldet "[...].dk", hvor investorerne optog lån hos finansselskaberne til at finansiere investeringen. Samtidig med låneaftalen udstedte [finans1] ApS en garanti, der lovede en gennemsnitlig årlig stigning på 17% over fem år og en garanteret minimumsværdi af investeringen. Garantien inkluderede også en kaution for tilbagekøb af investeringen og en modregningsadgang i lånet, hvis afkastet ikke levede op til det lovede.

Låneaftalen specificerede en fast rente på 15% p.a. af en hovedstol på f.eks. 1.000.000 kr., hvor den årlige ydelse på 150.000 kr. udelukkende dækkede renter. Som en integreret del af låneaftalen fik investorerne adgang til en "BonusFerie-ordning", hvor en årlig udbetaling på 9.600 kr. skulle dække en del af renteudgiften, og den resterende del af renteudgiften (48.000 kr. årligt) skulle dækkes af en månedlig indbetaling på 4.000 kr., som ifølge arrangementet skulle dækkes af skatteværdien af renteudgiften. Dette resulterede i et "overskud/underskud pr. md." på 0 kr.

SKAT forsøgte at indhente dokumentation fra [finans1] ApS, men modtog intet. Ligeledes har klageren, trods gentagne opfordringer fra Skatteankestyrelsen, ikke fremlagt underskrevne lånedokumenter, dokumentation for rådighed over lånebeløb, betaling af renter/afdrag eller regnskaber for investeringsprojektet. SKATs afgørelse var baseret på, at der ikke var tale om reelle renteudgifter, og at investorerne ikke havde rådighed over lånebeløbene, samt at renterne blev betalt via en ikke-oplyst kassekredit.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2010-2012 og forskudsregistreringen for 2013.

Retten lagde til grund, at:

• Det påhviler klageren at dokumentere, at der er optaget og udbetalt et reelt lån.
• For at renteudgifter kan fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, skal der foreligge en retligt bindende låneaftale med forpligtelse til at betale både gæld og renter, og dette skal kunne dokumenteres.
• Klageren har ikke medvirket til sagens oplysning ved at fremlægge den anmodede dokumentation, herunder underskrevne lånedokumenter, bevis for rådighed over lånebeløb eller dokumentation for betaling af renter/afdrag.

På baggrund af klagerens manglende dokumentation og sagens øvrige oplysninger fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold. Dette understøttede SKATs afgørelse.

SKATs adgang til at foretage en ekstraordinær ansættelse blev også anerkendt. Ifølge Skattekontrolloven § 10f har udbydere af skattearrangementer pligt til at dokumentere realiteten af dispositionerne, når formålet fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden. Da rentefradraget var selvangivet uden et reelt gældsforhold, var betingelserne for ekstraordinær ansættelse opfyldt i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.