Beskatning af fri bil – Rådighed og bevisbyrde

Sagen omhandler beskatning af fri bil stillet til rådighed for klageren af hans tyske arbejdsgiver, [virksomhed1] GmbH, for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Klageren var ansat som disponent i det tyske selskab og sideløbende i et dansk selskab.

SKAT og Skatteankenævnet forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med værdien af fri bil, som vist i tabellen nedenfor:

Ifølge klagerens tyske ansættelseskontrakt, dateret 5. maj 2009, fik han en personbil stillet til rådighed. I maj 2010 ansøgte den tyske arbejdsgiver om afgiftsfritagelse for den tysk indregistrerede bil i Danmark, idet det blev oplyst, at bilen skulle bruges til kørsel til og fra arbejde samt firmakørsel, primært i udlandet, men med ca. 10% i Danmark. SKAT gav tilladelse til afgiftsfritagelse i juni 2010, under forudsætning af primær erhvervsmæssig brug uden for Danmark, og at klageren skulle indsende en blanket til værdiansættelse, hvis han skulle beskattes af fri bil – denne blanket blev ikke indsendt.

I juni 2012 blev klageren stoppet af SKAT og Politiet, hvor han oplyste at være på vej til arbejde i firmabilen. SKAT konstaterede herefter, at der ikke skete beskatning af fri bil.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at værdien af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse er skattepligtig efter Ligningsloven § 16, stk. 4, og at dette også gælder for udenlandsk indregistrerede biler. En tilladelse til afgiftsfritagelse fritager ikke for beskatning af fri bil. Kørsel mellem hjem og arbejde er som udgangspunkt privat kørsel.

Nævnet henviste til, at ansættelseskontrakten angav, at bilen var til rådighed fra ansættelsens start i maj 2009, og at kontrakten ikke var ændret. En arbejdsgivererklæring fra december 2012, der angav, at bilen først blev benyttet fra juni 2010 og kun til erhvervsmæssig kørsel, blev ikke tillagt vægt, da den var udarbejdet efter sagens opstart og ikke ændrede ansættelseskontrakten. Nævnet fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at bilen ikke var benyttet til privat kørsel, f.eks. ved et kørselsregnskab.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Han anførte, at han ikke kørte dagligt til og fra arbejde i firmabilen, og at han ikke havde fået stillet en firmabil til rådighed i den omstridte periode. Han havde haft en privat bil frem til maj 2011 og havde efterfølgende kørt med kollegaer, lånt kærestes bil eller arbejdet hjemmefra. Han forklarede, at den tyske firmabil kun blev brugt til kundebesøg i udlandet, og at han kun kørte den hjem til bopælen ca. 3 gange om måneden, når han kom sent hjem fra disse besøg, hvilket var dækket af en tilladelse. Han bestred SKATs påstande om hans udtalelser og samtaler med arbejdsgiveren. Endvidere anførte han, at han først fik tilladelse til at køre bilen i Danmark den 10. juni 2010, og at bilens værdi skulle nedskrives i forhold til dens alder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fastholdt beskatningen af fri bil for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Retten lagde til grund, at værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse opgøres efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Rådighed over bil: Det fremgik af klagerens tyske ansættelseskontrakt, at han fik stillet en bil til rådighed fra den 5. maj 2009. Retten lagde dette til grund, da der ikke var oplysninger om, at klageren var kompenseret for ikke at have fået den aftalte bil stillet til rådighed.
• Privat anvendelse: Retten lagde til grund, at klageren havde anvendt bilen til og fra arbejde, som oplyst i ansøgningen om afgiftsfritagelse, og som bekræftet ved politiets standsning den 4. juni 2012. Kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt privat, jf. Ligningsloven § 9 B modsætningsvist.
• Formodning om privat brug: Når bilen holder på den private bopæl efter arbejdstids ophør, er der en formodning for privat anvendelse. Denne formodning kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig brug. Der kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig er anvendt til privat kørsel, eksempelvis i form af et løbende ført kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR.
• Arbejdsgivererklæring: Arbejdsgiverens erklæring af 13. december 2012 om, at bilen alene var anvendt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, kunne ikke uden yderligere bevis lægges til grund for afgørelsen.
• Manglende bevis: Da klageren ikke havde ført et sådant bevis (f.eks. kørselsregnskab), var det med rette, at han blev beskattet af værdien af fri bil fra tidspunktet for ansættelsen.
• Værdiansættelse: Ved værdiansættelsen af udenlandsk indregistrerede biler anvendes samme værdi, som ville blive lagt til grund for en tilsvarende bil anskaffet og indregistreret i Danmark, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4, 7. pkt. SKATs skøn over nyvognsprisen til 450.000 kr. blev fastholdt, da klageren ikke havde anført forhold, der gav grundlag for at ændre dette skøn.

Den skattepligtige værdi af fri bil udgjorde herefter 70.000 kr. i 2009 (rådighed i 8 måneder) og 82.500 kr. i 2010 og 2011 (rådighed hele året).