Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed på grund af negativt privatforbrug

Sagen omhandler en klager, der drev en blomsterforretning i indkomstårene 2010 og 2011. Virksomheden havde en samlet omsætning på henholdsvis 95.420,56 kr. og 331.665,24 kr. og et underskud før renter på henholdsvis 31.782,90 kr. og 9.028,56 kr. Klageren havde desuden en udlejningsvirksomhed, der gav overskud. Det samlede selvangivne overskud af virksomheden udgjorde herefter henholdsvis -16.204,90 kr. og 6.416,44 kr. for de pågældende år.

SKAT opgjorde klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 til henholdsvis -117.898 kr. og -91.205 kr. på baggrund af en formueopgørelse, der viste negativ opsparing/formueforbrug. Dette negative privatforbrug førte til, at SKAT skønsmæssigt forhøjede klagerens indkomst med 141.600 kr. for 2010 og 120.000 kr. for 2011, henført som yderligere omsætning i virksomheden, hvoraf en del var momstilsvar.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede forhøjelsen med det negative privatforbrug og manglende dokumentation for yderligere midler. SKAT anførte, at de ikke havde modtaget tilstrækkeligt regnskabsmateriale til at vurdere regnskabsgrundlaget, men at de var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse, når privatforbruget er meget lavt eller negativt, jf. praksis som SKM2002.70.HR og UfR 1967.635H. SKAT afviste klagerens forklaring om kontante pengereserver på 370.000 kr. fra ejendomssalg i 2002 og opsparing, da det blev anset for usandsynligt, at sådanne midler var opbevaret kontant i 8 år uden for bankkonti, især da klageren havde gæld i perioden. SKAT bemærkede også månedlige overførsler på 6.751 kr. mellem klagerens konti, hvis oprindelse ikke var tilfredsstillende forklaret.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt de selvangivne indkomstbeløb og bestred, at der var ført bevis for udeholdt omsætning. Repræsentanten anførte, at virksomheden var i en opstartsperiode, og at det lave privatforbrug skyldtes, at SKAT ikke havde godkendt klagerens kontante pengereserver. Klageren forklarede, at han var vant til at have kontanter liggende fra sit hjemland, og at midlerne stammede fra et ejendomssalg i 2002 og opsparing fra et vellønnet job. Klageren kunne dog ikke fremlægge dokumentation for de kontante midler. Repræsentanten påpegede, at det var et retssikkerhedsmæssigt problem, at SKAT anså det for usandsynligt, at klageren havde kontanter liggende, og at der ikke længere er pligt til at deklarere kontanter. Det blev også anført, at forhøjelsen som udeholdt omsætning var forkert, da pengene lige så vel kunne stamme fra gave, spil eller lignende, selvom klageren ikke havde haft yderligere uoplyst indtægt. De månedlige overførsler på 6.751 kr. blev forklaret som interne bankoverførsler til budgetbetalinger og afbetaling på en forældrekøbslejlighed, ikke som yderligere indtægt. Klageren fremhævede sagens alvorlige konsekvenser for hans helbred og virksomhedens lukning.

Opgørelse af privatforbrug

SKATs oprindelige opgørelse af privatforbruget var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, og SKAT kan kræve oplysninger om formue og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1. Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, og SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, der giver mulighed for et rimeligt privatforbrug, jf. fast praksis, herunder Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis -117.898 kr. og -91.205 kr. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han havde haft en indkomst fra ikke-skattepligtige eller allerede beskattede midler, der kunne dække det negative privatforbrug. Specifikt blev der lagt vægt på, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for en yderligere formue på ca. 370.000 kr. i kontante pengereserver, som angiveligt stammede fra tidligere ansættelse, opsparing og ejendomssalg i 2002.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke gav mulighed for et rimeligt privatforbrug for klageren/klagerens husstand, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst på henholdsvis 141.600 kr. og 120.000 kr. og momstilsvar på henholdsvis 35.400 kr. og 30.000 kr. i indkomstårene 2010 og 2011, lå privatforbruget på henholdsvis 59.102 kr. og 58.795 kr. Landsskatteretten anså dette for passende, når klagerens forhold, herunder løbende udgifter, blev taget i betragtning. Selv efter en konkret regulering i forhold til de foretagne bilhandler udgjorde privatforbruget for indkomstårene 2010 og 2011 følgende:

Landsskatteretten bemærkede, at Danmarks Statistik angiver et gennemsnitligt privatforbrug for én person med en indkomst under 150.000 kr. til henholdsvis 148.638 kr. (2010) og 147.347 kr. (2011).

Ud fra ovenstående fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen blev derfor stadfæstet.