Afgørelse om fuld skattepligt, befordringsfradrag og beskatning af uforklarede kontooverførsler for polsk statsborger

Skattepligt og dobbeltbeskatning

Da klageren havde bolig til rådighed i både Danmark og Polen, forelå der en situation med dobbeltdomicil. Spørgsmålet skulle derfor afgøres efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4. Retten fandt, at da klageren havde haft sit sædvanlige ophold i Danmark i de relevante år og arbejdet her løbende siden 2007, var han skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Hans tilknytning til familien i Polen kunne ikke føre til et andet resultat, når hensåses til omfanget af opholdet i Danmark.

Befordringsfradrag

For indkomståret 2009 blev klageren indrømmet et delvist fradrag. Landsskatteretten anerkendte, at klageren som vikar havde kørt til forskellige arbejdspladser fra sin bopæl i Danmark. Kørsel til familien i Polen blev dog afvist som en privat udgift. For 2012 blev fradraget helt nægtet, da afstanden mellem bopæl og arbejdsplads kun var 1,2 km, hvilket ikke overstiger bagatelgrænsen i Ligningsloven § 9c, stk. 2.

Honorarindkomst og bevisbyrde

SKAT havde konstateret, at klageren havde modtaget overførsler fra andre personers overskydende skat på sin egen konto. Klageren hævdede, at pengene var givet videre eller tilbagebetalt, men kunne ikke dokumentere dette tilstrækkeligt. I overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og retspraksis (herunder SKM2011.208.HR), påhviler det skatteyderen at bevise, at modtagne midler ikke er skattepligtig indkomst. Da dette ikke var løftet, blev beløbene beskattet som honorarindkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende den fulde skattepligt og det skattemæssige hjemsted i Danmark for årene 2009-2012. Retten stadfæster ligeledes forhøjelserne af honorarindkomst for 2010 og 2011 på henholdsvis 17.657 kr. og 55.807 kr. samt afslaget på befordringsfradrag for 2012. For indkomståret 2009 ændres afgørelsen således, at klageren indrømmes et befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9c på 26.104 kr.

SKATs vurdering

SKAT havde anset klageren for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Begrundelsen var, at klageren havde arbejdet og tjent sin løn i Danmark siden 2005, boede her med sin ægtefælle, og parret opholdt sig mest i Danmark. SKAT mente, at klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. SKAT afviste desuden fradragene for befordring og øvrige lønmodtagerudgifter, da klageren ikke havde dokumenteret en sædvanlig bopæl i Polen eller de afholdte udgifter.