Nægtet fradrag for udgifter til underleverandører - manglende dokumentation og uregelmæssigheder i faktureringen

Sagen drejede sig om SKATs (nu Skattestyrelsen) forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelserne skyldtes, at SKAT nægtede fradrag for driftsudgifter vedrørende fakturaer fra to underleverandører, [virksomhed3] og [virksomhed4]. Klageren drev en kurervirksomhed, [virksomhed1], og anvendte de nævnte virksomheder som underleverandører til pakkekørsel.

For indkomståret 2009 nægtede SKAT fradrag for 606.720 kr. (ekskl. moms) fra [virksomhed3], og for 2010 nægtedes fradrag for 223.357 kr. (ekskl. moms) fra [virksomhed4]. I modsætning til andre underleverandører, der blev betalt via bankoverførsler, blev fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] angiveligt betalt kontant. Klageren bogførte disse udgifter som "fremmed arbejde" og krediterede dem til "årets private hævninger" (2009) eller "skyldige omkostninger" (2010).

SKATs afgørelse om at nægte fradrag var baseret på en række forhold, der indikerer, at fakturaerne var uden reelt indhold og alene udstedt for at mindske moms- og skattebetalinger. Disse forhold inkluderede:

• For [virksomhed3]: Virksomheden blev stiftet kort før den omhandlede periode, ejeren udrejste kort efter, fakturaer fra februar havde højere numre end fakturaer fra marts, fakturering baseret på fast timepris i modsætning til omsætning hos andre underleverandører, ingen indsendte momsangivelser, ikke registreret på ruter hos [virksomhed2], og kontantbetalinger.
• For [virksomhed4]: Fakturering baseret på fast timepris, udgifter oversteg omsætningen for de relevante måneder, ingen indsendte momsangivelser, ikke registreret på ruter hos [virksomhed2], og kontantbetalinger.

SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, litra a som grundlag for at nægte fradrag. Sagen var desuden forbundet med en straffesag, hvor [by1] Byret den 18. april 2018 dømte klageren for moms- og skatteunddragelse vedrørende de samme fakturaer. Byretten fandt klagerens forklaring om kontantbetalinger utroværdig på grund af manglende kvitteringer, uregelmæssige fakturanumre og afvigende faktureringsmetoder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010.

Retten fandt, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4] ikke kunne anses for at være reelle, og at udgifterne derfor ikke var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelsen blev truffet med udgangspunkt i følgende begrundelser:

• Bevisbyrde: Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, samt for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.
• Manglende dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de kontante betalinger, såsom kvitteringer, underleverandørkontrakter, arbejds- eller timesedler.
• Byrettens dom: Landsskatteretten lagde vægt på byrettens dom af 18. april 2018, hvor klageren blev dømt for moms- og skatteunddragelse vedrørende de omhandlede fakturaer. Byretten havde fundet klagerens forklaring om kontantbetalinger utroværdig.
• Uregelmæssigheder i fakturaer:
  • Fakturaerne fra [virksomhed3] for februar 2009 havde højere fakturanumre end fakturaen dateret den 15. marts 2009.
  • Fakturaerne fra både [virksomhed3] og [virksomhed4] var opgjort på baggrund af en fast timepris, i modsætning til andre underleverandører, hvor omsætningen var opgjort og reduceret med udlæg fra [virksomhed2].

Som konsekvens af forhøjelsen af overskuddet blev klagerens arbejdsmarkedsbidrag også forhøjet, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4.

Landsskatteretten stadfæstede således SKATs forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 606.720 kr. for indkomståret 2009 og med 223.357 kr. for indkomståret 2010.