Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om SKATs (nu Skattestyrelsen) forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelserne skyldtes, at SKAT nægtede fradrag for driftsudgifter vedrørende fakturaer fra to underleverandører, [virksomhed3] og [virksomhed4]. Klageren drev en kurervirksomhed, [virksomhed1], og anvendte de nævnte virksomheder som underleverandører til pakkekørsel.
For indkomståret 2009 nægtede SKAT fradrag for 606.720 kr. (ekskl. moms) fra [virksomhed3], og for 2010 nægtedes fradrag for 223.357 kr. (ekskl. moms) fra [virksomhed4]. I modsætning til andre underleverandører, der blev betalt via bankoverførsler, blev fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] angiveligt betalt kontant. Klageren bogførte disse udgifter som "fremmed arbejde" og krediterede dem til "årets private hævninger" (2009) eller "skyldige omkostninger" (2010).
SKATs afgørelse om at nægte fradrag var baseret på en række forhold, der indikerer, at fakturaerne var uden reelt indhold og alene udstedt for at mindske moms- og skattebetalinger. Disse forhold inkluderede:
SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, litra a som grundlag for at nægte fradrag. Sagen var desuden forbundet med en straffesag, hvor [by1] Byret den 18. april 2018 dømte klageren for moms- og skatteunddragelse vedrørende de samme fakturaer. Byretten fandt klagerens forklaring om kontantbetalinger utroværdig på grund af manglende kvitteringer, uregelmæssige fakturanumre og afvigende faktureringsmetoder.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010.
Retten fandt, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4] ikke kunne anses for at være reelle, og at udgifterne derfor ikke var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Afgørelsen blev truffet med udgangspunkt i følgende begrundelser:
Som konsekvens af forhøjelsen af overskuddet blev klagerens arbejdsmarkedsbidrag også forhøjet, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4.
Landsskatteretten stadfæstede således SKATs forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 606.720 kr. for indkomståret 2009 og med 223.357 kr. for indkomståret 2010.
Skatteministeriet”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandler en rengøringsvirksomhed, [virksomhed1], og dens klage over Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af virksomhedens skattepligtige overskud for indkomstårene 2016 og 2017. Forhøjelserne skyldtes nægtet fradrag for udokumenterede udgifter og udgifter relateret til fiktive fakturaer fra underleverandører.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse |
|---|
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
| Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Indkomståret 2016 Forhøjelse af virksomhedens overskud | 627.967 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
| Indkomståret 2017 Forhøjelse af virksomhedens overskud | 581.985 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Virksomheden, der blev stiftet i 2003, var registreret under branchekoden for almindelig rengøring i bygninger. Skattestyrelsen indledte en kontrol, som førte til, at fradrag for visse udgifter blev nægtet.
For indkomståret 2016 havde virksomheden bogført udgifter til fremmed arbejde på i alt 5.862.430 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen godkendte kun 5.360.283 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 502.147 kr. på grund af manglende dokumentation. Under klagesagen fremlagde virksomheden yderligere tre fakturaer fra [virksomhed3] IVS og [virksomhed4] S.M.B.A. på i alt 293.960 kr. ekskl. moms.
Fakturaerne fra [virksomhed3] IVS var:
| Dato | Fakturanr. | Beløb eks. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
|---|---|---|---|---|
| 20.08.2016 | 168 | 92.800,00 kr. | 23.200,00 kr. | 116.000,00 kr. |
| 30.08.2016 | 210 | 93.500,00 kr. | 23.375,00 kr. | 116.875,00 kr. |
| I alt | 186.300,00 kr. | 46.575,00 kr. | 232.875,00 kr. |
Fakturaen fra [virksomhed4] S.M.B.A. var:
| Dato | Fakturanr. | Beløb eks. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
|---|---|---|---|---|
| 25.11.2016 | 54 | 107.660,00 kr. | 26.915,00 kr. | 134.575,50 kr. |
| I alt | 107.660,00 kr. | 26.915,00 kr. | 134.575,50 kr. |
Skattestyrelsen fastholdt, at det samlede udokumenterede beløb på 502.147 kr. fortsat skulle nægtes fradrag, idet underleverandørerne ikke havde den fornødne kapacitet til at udføre de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsen nægtede også fradrag for fakturaer udstedt af underleverandøren [virksomhed2] ApS, der beløb sig til 125.820 kr. ekskl. moms for 2016 og 581.985 kr. ekskl. moms for 2017. Denne underleverandør var hverken moms- eller arbejdsgiverregistreret, havde ingen registrerede ansatte og blev senere opløst efter konkurs. Politiets efterforskning viste, at fakturaerne fra [virksomhed2] ApS var fiktive, og at virksomheder, der modtog dem, fik kontanter retur mod et gebyr.
Virksomheden anførte, at Skattestyrelsens afgørelse var ukorrekt og anmodede om nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Den manglende dokumentation blev forklaret med en scanningsfejl.
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der i indkomståret 2010 har fratrukket udgifter til fremmed arbejde på 303.904...
Læs mereSagen omhandler en virksomhed, der blev nægtet skattemæssigt fradrag for udgifter til fire underleverandører på i alt 1....
Læs mere