Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En grundejer opsatte skilte ved en sti på sin ejendom, der begrænsede offentlighedens adgang til tidsrummet mellem kl. 6 og solnedgang. Stien er en del af et rekreativt område omkring en tidligere mergelgrav.
Området ved Søvind Mergelgrav blev i 2003-2004 omdannet til et rekreativt område. I den forbindelse blev der tinglyst en deklaration, som sikrede offentligheden fri adgang til en anlagt sti rundt om søen. Stien forbinder vejene [A1] og [A5].
Horsens Kommune meddelte i april 2018 ejeren et påbud om at fjerne to skilte med teksten: ”Privat, Færdsel til fods tilladt fra kl. 6 til solnedgang. Ophold kun tilladt mere end 150 meter fra bygninger.” Kommunen vurderede, at:
Klageren anførte, at stien ikke var gennemgående, men havde et cirkulært forløb. Skiltningen var ifølge klageren i overensstemmelse med reglerne for udyrkede arealer i Naturbeskyttelsesloven § 24, stk. 3, og at færdsel i nattetimerne var til gene for privatlivets fred på grund af støj, lys og affald.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse om, at de opsatte skilte udgør en ulovlig hindring af offentlighedens adgang.
Nævnet er enig med kommunen i, at stien er en gennemgående sti, da den forbinder to veje. At den også har et cirkulært forløb, ændrer ikke på dette. Sagen skal derfor vurderes efter reglerne for veje og stier i det åbne land. Skiltningen er opsat ved stien og retter sig mod færdsel på denne, hvorfor reglerne i Naturbeskyttelsesloven § 24 om udyrkede arealer ikke finder anvendelse.
Nævnet finder ikke, at færdslen på stien i særlig grad generer privatlivets fred, som krævet i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1, for at kunne begrænse adgangen. Nævnet lægger vægt på afstanden mellem stien og klagers bolig. Eventuelle gener fra ulovlig adfærd som færdsel uden for stien og henkastning af affald er en sag for tilsynsmyndigheden eller politiet og kan ikke begrunde en lukning af stien.
Da betingelserne for at forbyde offentlighedens adgang ikke er opfyldt, kan kommunen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 3 tilsidesætte forbuddet. Nævnet stadfæster derfor kommunens påbud om at fjerne skiltene.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
Sagen omhandler en klage over Guldborgsund Kommunes afslag på en ansøgning fra V1 om at forbyde cykling på Det Falsterske Dige via skiltning. Diget, der strækker sig ca. 17 km, er ejet af V1, som består af ejendomme beskyttet mod oversvømmelse, og blev opført efter en stormflod i 1872 for at beskytte Sydfalster og Lolland. Digekronen er ca. 2,5 m bred og belagt med ler og græs.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) har tidligere behandlet spørgsmålet om cykling på diget. I en afgørelse fra 2017 stadfæstede MFK en vedtægt for V1, men bemærkede, at cykling på diget ikke kunne tillades med hjemmel i Kystbeskyttelsesloven § 17 (nu Kystbeskyttelsesloven § 19 g), da denne bestemmelse kun kan bruges til at begrænse færdsel for at undgå nedslidning, ikke til at udvide den. I en senere afgørelse fra 2018 fandt MFK, at Guldborgsund Kommune ikke havde truffet en afgørelse om at tillade cykling, men derimod havde besluttet ikke at fastsætte et forbud. MFK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning, især da kommunen havde påtaget sig den ekstra vedligeholdelse, som cykling måtte medføre.
En 37-årig mand er ved Retten på Bornholm dømt for at have gennemført erhvervsmæssige mountainbike-arrangementer uden tilladelse fra Naturstyrelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
V1 ansøgte den 21. august 2018 om tilladelse til at fortsætte med at forbyde cykling på diget ved skiltning, med henvisning til Kystbeskyttelsesloven § 19 g og Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 2. Ansøgningen var begrundet i, at cykling ville medføre hurtig nedslidning, og at digekronen ikke var egnet til cykling. Guldborgsund Kommune afslog ansøgningen den 15. november 2018 med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 3. Kommunen vurderede, at strækningen på digekronen kunne betegnes som en vej eller sti, og at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 fandt anvendelse, da cykling hverken genererede privatlivets fred, krævede beskyttelse af plante- eller dyreliv, eller hindrede den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen. Kommunen vurderede desuden, at begrebet 'særlige problemer' i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 2 primært var møntet på private skove, og at cykling på diget ikke medførte sådanne problemer.
V1 påklagede kommunens afgørelse til MFK og anførte navnlig, at:
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et str...
Læs mereSagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlæ...
Læs mere