Afvisning af klage: Kommunens valg af lovgrundlag er ikke en endelig afgørelse

En borger klagede over, at Frederiksberg Kommune ville anvende en historisk version af privatvejsloven fra 2010 i en sag om istandsættelse af en privat fællesvej. Borgeren mente, at kommunens valg af lovgrundlag var en selvstændig afgørelse, der kunne påklages. Vejdirektoratet afviste at behandle klagen, da kommunens valg af retsgrundlag ikke udgør en endelig afgørelse, men derimod er et forberedende skridt i sagsbehandlingen. En klage kan først indgives, når kommunen træffer en endelig og bindende afgørelse om selve istandsættelsen.

Vejdirektoratets begrundelse

Vejdirektoratet fastslog, at en forvaltningsretlig afgørelse er en beslutning, der ensidigt og bindende fastsætter, hvad der er ret i en konkret sag. Kommunens meddelelse om, hvilken lov den agter at bruge, opfylder ikke dette krav. Det er først ved den endelige afgørelse om istandsættelse, at retsgrundlaget konkret anvendes. Vejdirektoratet kan derfor først tage stilling til lovligheden af lovvalget, hvis den endelige afgørelse påklages, jf. Privatvejslovens § 87, stk. 2.

Baggrund for valg af lovgrundlag

Kommunens begrundelse for at anvende 2010-loven var, at sagen blev påbegyndt i 2014 med udarbejdelse af tilstandsrapporter, før den nye vejlov trådte i kraft 1. juli 2015. Ifølge overgangsbestemmelsen i Lov om offentlige veje m.v. § 140, stk. 3 skal sager påbegyndt før denne dato færdigbehandles efter de gamle regler.

Forskelle mellem den gamle og nye privatvejslov

Vejdirektoratet redegjorde vejledende for de centrale forskelle mellem den historiske og den gældende privatvejslov, især vedrørende fordeling af udgifter og opkrævning af administrationsbidrag.

Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til klagen, da Frederiksberg Kommune ikke har truffet en endelig afgørelse i sagen om istandsættelse af den private fællesvej Folkets Allé.