Fortolkning af strukturfondsforordninger: National lovgivning er ikke til hinder for, at EU-midler indsat i en konkursramt bank indgår i bankens konkursbo

Domstolen konkluderer, at artikel 2, nr. 5), og artikel 3, 4, 57, 70 og 80 i forordning nr. 1083/2006 (EFRU/Samhørighedsfonden), artikel 11, 54, 56 og 58 i forordning nr. 1306/2013 (ELFUL) samt artikel 2, litra i), artikel 3 og 4 og artikel 72, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005 (ELFUL) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke gør det muligt at udelukke EU-midler, indsat på en konto i en konkursramt bank, fra bankens konkursbo.

Domstolens begrundelse

Domstolen fastslår, at de midler, der stammer fra Unionens budget og stilles til rådighed for medlemsstaterne gennem fondene, ikke længere kan betragtes som Unionens aktiver, når de er udbetalt til medlemsstaterne og dernæst til tilskudsmodtageren (præmis 68-71). De er derfor ikke beskyttet af protokollen om Unionens privilegier og immuniteter.

Domstolen undersøgte de påberåbte EU-bestemmelser og fandt, at ingen af dem direkte eller indirekte pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at vedtage specifikke nationale bestemmelser, der udelukker sådanne midler fra konkursboet efter en bank.

• Artikler om fastholdelse af bidrag (Art. 57 i 1083/2006 og Art. 72 i 1698/2005): Disse artikler sikrer projektets bæredygtighed ved at forhindre væsentlige ændringer i ejendomsretten eller aktivitetens art, men de regulerer ikke tredjeparters insolvens.
• Artikler om tilbagebetaling og inddrivelse (Art. 70 i 1083/2006 og Art. 54, 56, 58 i 1306/2013): Disse bestemmelser omhandler medlemsstaternes ansvar for at forebygge og rette op på uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. De pålægger ikke en forpligtelse om udelukkelse af midler fra et konkursbo i den foreliggende situation.
• Artikler om det fulde beløb (Art. 80 i 1083/2006 og Art. 11 i 1306/2013): Disse artikler sikrer, at modtagerne modtager den fulde offentlige bidragssum uden fradrag eller tilbageholdelse. Dette vedrører selve betalingsprocessen til modtageren, ikke den efterfølgende beskyttelse mod tredjepartskonkurs.

Domstolen bemærker, at selv om tabet af midler kan vanskeliggøre opfyldelsen af EU-lovgivningens formål og potentielt medføre et tilbagebetalingskrav mod kommunen, kan denne omstændighed ikke begrunde en fortolkning, der er uforenelig med ordlyden af EU-bestemmelserne.

Den digitale euro skal fungere som et digitalt supplement til kontanter og mindske afhængigheden af ikke-europæiske betalingsudbydere i euroområdet.

Berigtigelse til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Centrale spørgsmål

• Skal udtrykket "en forpligtelse over for skyldneren" i artikel 24 i forordning nr. 1346/2000 fortolkes således, at det omfatter betalinger fra en skyldner i konkurs til en af skyldnerens kreditorer?

Parternes argumenter

• Kuratorerne: Artikel 24 omfatter ikke betalinger til skyldnerens kreditorer.
• BIL: Artikel 24 omfatter betalinger foretaget på skyldnerens vegne, selvom de går til en kreditor.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslår, at artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 ikke finder anvendelse i en situation, hvor skyldneren via en mellemmand (BIL) opfylder en forpligtelse over for en af sine kreditorer (Kostner).