EU-varemærkedomstoles kompetence: Fastholdelse af modkrav om ugyldighed efter hævelse af krænkelsessøgsmål

Denne præjudicielle afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 124 og 128 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 om EU-varemærker og afklarer, hvorvidt en national EU-varemærkedomstol bevarer kompetencen til at behandle et modkrav om ugyldighed af et EU-varemærke, selv efter at den primære krænkelsessag, der udløste modkravet, er blevet hævet af sagsøgeren.

Sagen opstod mellem KP, indehaver af EU-ordmærket "Apfelzügle", og to sagsøgte, TV og Gemeinde Bodman-Ludwigshafen, efter at KP anlagde sag om krænkelse. De sagsøgte fremsatte i den forbindelse et modkrav med påstand om, at varemærket skulle erklæres ugyldigt på baggrund af absolutte registreringshindringer (mangel på særpræg, beskrivende tegn, jf. Art. 7, stk. 1, litra b), c) og d)).

Under sagens behandling i første instans (Landgericht München) frafaldt KP krænkelsessøgsmålet. De sagsøgte fastholdt imidlertid deres modkrav, hvilket førte til, at den tyske appeldomstol (Oberlandesgericht München) rejste tvivl om sin fortsatte kompetence til at annullere en EU-retsakt (varemærkeregistreringen), når grundlaget for den nationale kompetence (krænkelsessøgsmålet) var bortfaldet. Domstolen måtte derfor afgøre, om modkravet om ugyldighed er et selvstændigt EU-retligt anliggende, uafhængigt af hovedsagens skæbne.

Afgørelse om modkravets selvstændige karakter

Domstolen fastslog, at en EU-varemærkedomstol, for hvilken der er fremsat et modkrav om ugyldighed, fortsat har kompetence til at træffe afgørelse om dette modkrav, selv om hovedsagen om varemærkekrænkelse er hævet.

Domstolens argumentation hvilede på en fortolkning af begrebet 'modkrav' som et autonomt EU-retligt begreb, og ikke et begreb, hvis rækkevidde afhænger af national procesret:

• Modkravet har til formål at udvide tvistens genstand og opnå anerkendelse af et krav, der er selvstændigt og uafhængigt af hovedpåstanden (præmis 39 og 40).
• En ugyldighedsafgørelse vedrørende et EU-varemærke har erga omnes-virkning (virkning over for alle) i hele Unionen (præmis 48). Denne brede virkning bekræfter, at modkravet ikke blot tjener som et forsvar i krænkelsessagen, men som en fuldbyrdet anmodning om administrativ annullation.
• At tillade en varemærkeindehaver at fratage domstolen dens kompetence ved at frafalde krænkelsessagen ville underminere EU-varemærkedomstolenes kompetence, som de er tildelt i henhold til artikel 124 og 128 i forordningen.
• Hvis kompetencen bortfaldt, ville det stride mod princippet om procesøkonomi og potentielt gøre det muligt at fortsætte udnyttelsen af et varemærke, der måtte være registreret i strid med de absolutte registreringshindringer.