Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Slovenien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Ustavno sodišče (forfatningsdomstol, Slovenien) om fortolkningen af centrale EU-retlige principper – især forbuddet mod monetær finansiering og princippet om centralbankers uafhængighed – i lyset af en national lovgivning, der fastsætter Banka Slovenijes (den slovenske nationalbank) ansvar for skader forårsaget af sletning af finansielle instrumenter i forbindelse med bank-saneringsforanstaltninger (Dir. 2001/24/EF).
Nationalbanken (Banka Slovenije) anfægtede de slovenske regler (ZPSVIKOB), der blev vedtaget for at give tidligere indehavere af slettede instrumenter adgang til erstatning efter bankkrisen i 2013. Lovgivningen indeholdt to alternative ansvarsordninger og regler for centralbankens videregivelse af fortrolige oplysninger.
| Ansvarsordning | Betingelser for ansvar | Finansiering | Konflikt med EU-ret? |
|---|---|---|---|
| 1. Generel erstatningspligt | Bevist tilsidesættelse af princippet om 'ingen kreditor ringere stillet' ELLER at sletningen ikke var nødvendig, kombineret med manglende fornøden omhu fra NCB. |
| NCB's egne midler/reserver. |
| Ja, hvis ansvaret pålægges uden krav om grov tilsidesættelse af omhupligten (jf. afgørelsen). |
| 2. Særlig social godtgørelse | Automatisk udbetaling op til 20.000 EUR til lavindkomst fysiske personer, alene baseret på sletningen, uafhængigt af NCB's fejl. | NCB's egne midler/reserver/lån fra staten. | Ja, strider mod forbuddet mod monetær finansiering. |
Domstolen fastslog, at de nationale ansvarsordninger delvist var uforenelige med EU-retten, især principperne om monetær finansiering og centralbankuafhængighed.
Domstolen sondrede mellem de to ansvarsordninger i ZPSVIKOB:
Vedrørende Generel Erstatningspligt (Spørgsmål 1): Artikel 123, stk. 1, TEUF er ikke til hinder for en ansvarsordning for NCB’er, der handler som saneringsmyndighed, forudsat at NCB’en kun holdes ansvarlig, når den selv eller dens bemyndigede personer groft har tilsidesat deres forpligtelse til at udvise omhu. Et mildere ansvarsgrundlag ville medføre, at centralbanken påtager sig de finansielle risici, der er forbundet med statens økonomisk-politiske valg, hvilket er i strid med forbuddet mod monetær finansiering (præmis 75).
Vedrørende Særlig Social Godtgørelse (Spørgsmål 2): Bestemmelserne er til hinder for en national lovgivning, der pålægger NCB’en automatisk at betale social kompensation til visse investorer alene på grund af sletningen. En sådan forpligtelse udspringer af nationale politiske/sociale valg, og NCB’ens finansiering heraf udgør en forbudt finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for tredjemand (præmis 85-86).
Afviklingen af de tidligere pengeinstitutter Sparekassen Østjylland og Max Bank afsluttes nu med solvent likvidation og højere dividender end forventet.

Dette præjudicielle søgsmål fra Ustavno sodišče (forfatningsdomstolen, Slovenien) vedrører gyldigheden og fortolkningen af Europa-Kommissionens bankmeddelelse fra 2013, som fastsatte betingelser for statsstøtte til banker i forbindelse med finanskrisen.
Sagen opstod, efter at Slovenien i december 2013 iværksatte ekstraordinære foranstaltninger til rekapitalisering af fem slovenske banker med store kapitalunderskud. Disse nationale foranstaltninger, der skulle sikre, at statsstøtten blev godkendt som forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF, omfattede en byrdefordeling, der medførte, at aktiekapital, hybridkapital og efterstillet gæld blev afviklet eller nedskrevet.
En række investorer, herunder aktionærer og indehavere af efterstillet gæld, anfægtede lovligheden af de nationale bestemmelser og hævdede, at de stred imod EU-retten. De centrale spørgsmål, som Domstolen skulle behandle, var, om Kommissionens krav om inddragelse af private investorer (bail-in) som betingelse for statsstøtte var lovligt, om det overtrådte de grundlæggende rettigheder, og om det var foreneligt med de eksisterende EU-direktiver om selskabsret og sanering af kreditinstitutter.
Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.
Ny fælles portal fra Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet giver overblik over lovgivning, afviklingsplanlægning og indskydergaranti.

Sagen omhandler appeller anlagt af ABLV Bank AS (et lettisk kreditinstitut) og dets aktionærer mod Den Europæiske Unions...
Læs mere
Den foreliggende præjudicielle forelæggelse stammer fra Consiglio di Stato (Italien) og vedrører gyldigheden af italiens...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love