National centralbanks ansvar for saneringsforanstaltninger: Forenelighed med forbuddet mod monetær finansiering og uafhængighedsprincippet

Domstolen fastslog, at de nationale ansvarsordninger delvist var uforenelige med EU-retten, især principperne om monetær finansiering og centralbankuafhængighed.

Fortolkning af Forbuddet mod Monetær Finansiering (Art. 123 TEUF)

Domstolen sondrede mellem de to ansvarsordninger i ZPSVIKOB:

• Vedrørende Generel Erstatningspligt (Spørgsmål 1): Artikel 123, stk. 1, TEUF er ikke til hinder for en ansvarsordning for NCB’er, der handler som saneringsmyndighed, forudsat at NCB’en kun holdes ansvarlig, når den selv eller dens bemyndigede personer groft har tilsidesat deres forpligtelse til at udvise omhu. Et mildere ansvarsgrundlag ville medføre, at centralbanken påtager sig de finansielle risici, der er forbundet med statens økonomisk-politiske valg, hvilket er i strid med forbuddet mod monetær finansiering (præmis 75).

• Vedrørende Særlig Social Godtgørelse (Spørgsmål 2): Bestemmelserne er til hinder for en national lovgivning, der pålægger NCB’en automatisk at betale social kompensation til visse investorer alene på grund af sletningen. En sådan forpligtelse udspringer af nationale politiske/sociale valg, og NCB’ens finansiering heraf udgør en forbudt finansiering af den offentlige sektors forpligtelser over for tredjemand (præmis 85-86).

Fortolkning af Centralbankens Uafhængighed (Art. 130 TEUF)

• Finansieringsmekanismen (Spørgsmål 3): Artikel 130 TEUF og artikel 7 i protokollen om ESCB og ECB er til hinder for en lovgivning, der pålægger NCB’en ansvar, hvis omfang kan påvirke dens kapacitet til effektivt at udføre sine ESCB-opgaver. Den slovenske finansieringsmodel, der kræver brug af hele overskuddet til reserver, inddragelse af op til 50% af de almindelige reserver og efterfølgende lån fra staten, bringer NCB’en i en situation med potentiel politisk afhængighed og pres, hvilket krænker dens finansielle uafhængighed (præmis 101-104).

Fortolkning af Fortrolighedsregler (Spørgsmål 4)

• Fortrolighedens Rækkevidde: Domstolen fastslog, at fortrolighedsbestemmelserne i tilsynsdirektiverne (2006/48/EF og 2013/36/EU) ikke automatisk finder anvendelse på oplysninger, der er fremkommet under banksaneringsprocedurerne (Direktiv 2001/24/EF). Disse bestemmelser gælder kun, hvis oplysningerne specifikt er udvekslet som led i de underretnings- og høringsprocedurer, der er fastsat i Direktiv 2001/24/EF.