Ugyldighed af SKATs afgørelse grundet manglende kompetence i verserende klagesag

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], der drev transport- og leverandørvirksomhed. SKAT havde foreslået forhøjelser af virksomhedens moms for indkomstårene 2009-2011. Virksomhedens repræsentant anmodede om fristforlængelse, aktindsigt og et møde med SKAT for at gennemgå sagens omfattende materiale.

SKAT imødekom oprindeligt nogle af anmodningerne, men afviste senere yderligere fristforlængelse og udsendte en afgørelse den 10. april 2013, hvor de foreslåede ændringer blev fastholdt. Virksomhedens repræsentant klagede herefter til Landsskatteretten den 14. april 2013 over denne afgørelse.

Efter klagen annullerede SKAT sin afgørelse af 10. april 2013 den 15. april 2013 og udsendte en ny afgørelse den 13. maj 2013, hvor de igen fastholdt de oprindelige forhøjelser. SKAT begrundede den seneste afgørelse med, at den tidligere annullering var sket fejlagtigt, da sagen allerede var påklaget, og SKAT derfor ikke havde hjemmel til at annullere den, jf. Skatteforvaltningsloven § 14, stk. 2.

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at SKATs afgørelse af 13. maj 2013 var ugyldig på grund af flere sagsbehandlingsfejl, herunder:

• Manglende partshøring forud for afgørelsen, jf. Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 3.
• Overskridelse af 3-måneders fristen for at træffe afgørelse efter udsendelse af forslag.
• Manglende afholdelse af et aftalt møde med SKAT.
• Manglende fuld aktindsigt og rimelig tid til at gennemgå sagens akter.
• Forældelse af momstilsvaret for afgiftsåret 2009, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanten anførte, at SKATs handlinger udgjorde et groft brud på væsentlige garantiforskrifter i både Forvaltningsloven § 21 og Skatteforvaltningsloven, hvilket burde medføre afgørelsens ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse af 13. maj 2013 var ugyldig. Begrundelsen herfor var, at SKAT manglede kompetence til at træffe afgørelse i sagen, da den allerede var påklaget til Landsskatteretten (nu Skatteankestyrelsen).

Landsskatteretten henviste til:

• Skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, når en klagemyndighed allerede har taget stilling til den.
• FOB 2007, side 540-550 og TfS 2009.279, hvor Folketingets Ombudsmand har udtalt, at SKAT ikke af egen drift kan foretage ændringer i en verserende klagesag, selvom klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse.
• Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, som giver mulighed for, at den oprindelige myndighed kan genoptage og ændre en afgørelse, hvis klagen trækkes tilbage, og virksomhedens indehaver er enig.

SKAT traf sin første afgørelse den 10. april 2013. Virksomhedens repræsentant indgav klage til Landsskatteretten den 14. april 2013. Efterfølgende annullerede SKAT sin afgørelse den 15. april 2013 og traf en ny afgørelse den 13. maj 2013, hvorved de fastholdt den oprindelige ansættelse. Da klagen ikke var trukket tilbage, havde SKAT ikke kompetence til at træffe afgørelserne af 15. april 2013 og 13. maj 2013. Kompetencen lå hos Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten gav derfor virksomhedens indehaver medhold i påstanden om ugyldighed.