Manglende begrundelse for momstilsvarsforhøjelse medfører ugyldighed

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev en købmands- og døgnkioskforretning. Virksomheden angav et negativt momstilsvar for afgiftsperioderne i 2012. SKAT anmodede om regnskabsoplysninger, men modtog ikke det efterspurgte materiale. Som følge heraf ansatte SKAT virksomhedens driftsomkostninger skønsmæssigt og forhøjede momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2012 med 59.929 kr. på baggrund af bankindsætninger og skønsmæssige driftsomkostninger.

Virksomhedens indehaver nedlagde påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr., idet der var udarbejdet et regnskab for 2012, som SKAT ikke havde modtaget. Indehaveren anførte desuden, at SKATs opgørelse af varesalget baseret på dankortindsætninger var forkert, da dankort er et betalingsmiddel og ikke et salg/køb.

Det centrale stridspunkt var, at SKATs forslag til afgørelse af 21. marts 2016 og den påklagede afgørelse af 25. april 2016 ikke indeholdt en henvisning til Skatteforvaltningsloven § 32 eller grundlaget for suspension af ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. SKATs varsel om forhøjelse blev afsendt efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister for afgiftsperioderne i 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at en skriftlig afgørelse, der ikke giver skatteyderen fuldt medhold, skal være begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Tilsidesættelse af begrundelseskravet medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed og annullation.

I henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 kan Told- og Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse under visse betingelser, herunder hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og varsling sker senest 6 måneder efter kundskab om forholdet.

For afgiftsperioderne i 2012 skulle virksomheden, jf. Momsloven § 57, stk. 3, have indberettet moms senest den 1. juni 2012, den 1. september 2012, den 1. december 2012 og den 1. marts 2013. Fristerne for at varsle ændringen af afgiftstilsvarene for disse perioder, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, udløb således den 1. juni 2015, den 1. september 2015, den 1. december 2015 og den 1. marts 2016.

SKATs forslag til afgørelse er dateret den 21. marts 2016, hvilket betyder, at SKAT har genoptaget virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2012 uden for de ordinære ansættelsesfrister i Skatteforvaltningsloven § 31.

Retten fandt, at den påklagede afgørelse, hvor virksomhedens momstilsvar forhøjes for afgiftsperioderne i 2012, var ugyldig. Dette skyldtes, at SKATs afgørelse ikke indeholdt en henvisning til retsreglen i Skatteforvaltningsloven § 32 vedrørende ekstraordinær genoptagelse, ligesom SKAT ikke oplyste om grundlaget for suspension af ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Landsskatteretten vurderede, at den manglende begrundelse udgjorde en væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for indehaverens mulighed for at reagere på afgørelsen. Retten henviste i den forbindelse til SKM2003.248.ØLR, hvor Østre Landsret kom frem til, at skatteforvaltningens afgørelse var ugyldig, idet afgørelsen hverken henviste til den ordinære ligningsfrist eller hjemlen til, og grundlaget for, suspension.

Landsskatteretten annullerede som følge heraf SKATs afgørelse på grund af ugyldighed.