Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
EU-medlemsstater, Ungarn
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Ungarn i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, med påstand om, at Ungarn havde undladt at efterleve Domstolens dom af 17. december 2020 (Sag C-808/18). I den oprindelige dom blev det fastslået, at landet havde tilsidesat EU-retten vedrørende asylprocedurer og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.
Hovedspørgsmålet i denne sag var, om Ungarn havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at bringe de konstaterede traktatbrud til ophør inden udløbet af den fastsatte frist. Kommissionen argumenterede for, at trods lukningen af de omstridte transitzoner (Röszke og Tompa) fortsatte Ungarn med at opretholde ulovlige nationale retsregler, som systematisk forhindrede effektiv adgang til asylproceduren og tillod ulovlig udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Ungarn påberåbte sig, at lukningen af transitzonerne afgjorde dele af sagen. De henviste desuden til ny lovgivning fra 2020 (2020-loven), der betingede adgang til asylproceduren af en forudgående hensigtserklæring indgivet ved ungarske ambassader i tredjelande. Ungarn hævdede også, at igangværende forfatningsmæssige undersøgelser i Ungarn og det store migrationspres burde tages i betragtning som formildende omstændigheder.
De væsentligste overtrædelser, som Kommissionen fastholdt, at Ungarn stadig ikke havde rettet op på, var:
Domstolen fastslog, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet landet ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til fuld efterlevelse af dommen i sag C-808/18. Dette skyldes, at Ungarn systematisk og forsætligt havde unddraget sig anvendelsen af den fælles EU-asylpolitik og returreglerne.
Domstolen afviste Ungarns argumenter, herunder henvisningen til det store migrationspres og de nationale forfatningsmæssige overvejelser, idet ingen af disse kan begrunde manglende overholdelse af EU-rettens forrang og forpligtelsen til øjeblikkelig efterlevelse.
Domstolen understregede, at den efterfølgende 2020-lov, der erstattede transitzonereglerne, stadig var uforenelig med artikel 6 i direktiv 2013/32, da den i praksis forhindrede effektiv adgang til asylproceduren. Derudover var den nationale lovgivning vedrørende udsendelsesprocedurer og retten til at forblive under appel fortsat uklar og utilstrækkelig.
På grund af traktatbruddets ekstraordinære grovhed, varighed (mere end tre år) og manglen på loyalt samarbejde pålagde Domstolen Ungarn kumulative økonomiske sanktioner:
| Sanktionstype | Beløb | Overtrædelse | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Fast Beløb | 200.000.000 EUR | For perioden siden dom C-808/18 | |
| Tvangsbøde (daglig) | 900.000 EUR | Asylprocedurer (Dir. 2013/32) | Indtil fuld efterlevelse |
| Tvangsbøde (daglig) | 100.000 EUR | Tilbagesendelsesprocedurer (Dir. 2008/115) | Indtil fuld efterlevelse |
| Samlet daglig tvangsbøde | 1.000.000 EUR |
Domstolen begrundede det meget høje faste beløb og den daglige tvangsbøde med, at Ungarns adfærd udgjorde et alvorligt indgreb i princippet om solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling, hvilket påvirker selve grundlaget for Unionens retsorden.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.

Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at indføre national lovgivning, der gør adgangen til asylproceduren for visse tredjelandsstatsborgere (TCN’er), som befinder sig på ungarsk territorium eller ved grænserne, betinget af en forudgående administrativ procedure, der skal gennemføres i et tredjeland. Denne sag blev anlagt af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 258 TEUF.
Kommissionen gjorde gældende, at Ungarn ved at vedtage lov nr. LVIII af 2020 (Lov af 2020) krævede, at TCN’er, der ønskede at søge om international beskyttelse, først skulle rejse ud af Ungarn. De skulle personligt indgive en hensigtserklæring ved en ungarsk diplomatisk repræsentation (typisk i Beograd eller Kyiv) for at få et rejsedokument, der gav dem tilladelse til at vende tilbage og formelt indlede asylproceduren i Ungarn.
Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.
Københavns Byret har idømt Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (SAS) en bøde på 1 million kroner for at have udsendt vildledende mails under corona-epidemien i 2020. Forbrugerombudsmanden politianmeldte SAS, fordi mange forbrugere som følge af en mail fra SAS valgte selv at aflyse deres rejse og anmode om pengene retur i den tro, at SAS allerede havde aflyst deres fly.
| Aspekt | Kommissionens holdning | Ungarns holdning |
|---|---|---|
| Adgang til asyl | Reglen tilsidesætter effektiv adgang (Direktiv 2013/32, art. 6) og risikerer non-refoulement. | Proceduren falder uden for direktivets anvendelsesområde, da ansøgninger indgives til diplomatiske repræsentationer (Direktiv 2013/32, art. 3, stk. 2). |
| Begrundelse | Foranstaltninger er uforholdsmæssige; mindre indgribende folkesundhedsforanstaltninger er tilgængelige. | Lovgivningen var nødvendig for at beskytte den offentlige sundhed (COVID-19) og opretholde den nationale sikkerhed (Artikel 72 TEUF). |

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Ungarn for manglende overholdelse af EU-direktiverne 91/440 og 2001/14 om udvikling ...
Læs mere
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Ungarn for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at Ungarn havde tilsidesat sine for...
Læs mereLov om indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere med afgørelse om tilbagesendelse og bemyndigelse til ministeren