Ungarns manglende efterlevelse af EU-dom om asylprocedurer og tilbagesendelse udløser rekordhøj tvangsbøde og fast beløb

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Ungarn i henhold til artikel 260, stk. 2, TEUF, med påstand om, at Ungarn havde undladt at efterleve Domstolens dom af 17. december 2020 (Sag C-808/18). I den oprindelige dom blev det fastslået, at landet havde tilsidesat EU-retten vedrørende asylprocedurer og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.

Hovedspørgsmålet i denne sag var, om Ungarn havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at bringe de konstaterede traktatbrud til ophør inden udløbet af den fastsatte frist. Kommissionen argumenterede for, at trods lukningen af de omstridte transitzoner (Röszke og Tompa) fortsatte Ungarn med at opretholde ulovlige nationale retsregler, som systematisk forhindrede effektiv adgang til asylproceduren og tillod ulovlig udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Ungarn påberåbte sig, at lukningen af transitzonerne afgjorde dele af sagen. De henviste desuden til ny lovgivning fra 2020 (2020-loven), der betingede adgang til asylproceduren af en forudgående hensigtserklæring indgivet ved ungarske ambassader i tredjelande. Ungarn hævdede også, at igangværende forfatningsmæssige undersøgelser i Ungarn og det store migrationspres burde tages i betragtning som formildende omstændigheder.

Sagens centrale tvistepunkter

De væsentligste overtrædelser, som Kommissionen fastholdt, at Ungarn stadig ikke havde rettet op på, var:

• Effektiv adgang til asylproceduren: Fortsat begrænsning i strid med artikel 6 i direktiv 2013/32/EU.
• Udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold: Fortsat praksis uden overholdelse af garantier fastsat i direktiv 2008/115/EF.
• Ret til at forblive på territoriet: Utilstrækkelig og uklar national lovgivning vedrørende asylansøgeres ret til at opholde sig i landet under en igangværende appel (Artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32/EU).

Domstolen fastslog, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet landet ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til fuld efterlevelse af dommen i sag C-808/18. Dette skyldes, at Ungarn systematisk og forsætligt havde unddraget sig anvendelsen af den fælles EU-asylpolitik og returreglerne.

Domstolen afviste Ungarns argumenter, herunder henvisningen til det store migrationspres og de nationale forfatningsmæssige overvejelser, idet ingen af disse kan begrunde manglende overholdelse af EU-rettens forrang og forpligtelsen til øjeblikkelig efterlevelse.

Domstolen understregede, at den efterfølgende 2020-lov, der erstattede transitzonereglerne, stadig var uforenelig med artikel 6 i direktiv 2013/32, da den i praksis forhindrede effektiv adgang til asylproceduren. Derudover var den nationale lovgivning vedrørende udsendelsesprocedurer og retten til at forblive under appel fortsat uklar og utilstrækkelig.