Videreformidling af kundebetalinger via inhouse bank i skattely

Stillede spørgsmål

H1 ønsker bekræftet, hvorvidt selve videreformidlingen af indbetalinger fra H2’s kunder via IHB’en til H2’s interne bankkonto udgør en "betaling" omfattet af Ligningsloven § 5 H. Hvis dette er tilfældet, ønskes det bekræftet, at det i så fald ikke medfører manglende fradragsret for H1, da betalingerne ikke indgår i H1's skattepligtige indkomst.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmål 1 med "Ja". Spørgsmål 2 bortfaldt som følge heraf.

Skatterådet fandt, at H1’s videreformidling af indbetalinger fra H2’s kunder til H2’s interne bankkonto i Inhouse Banken (IHB) ikke er en betaling, der er omfattet af fradragsafskæringsreglen i Ligningsloven § 5 H.

Bestemmelsen i Ligningsloven § 5 H finder kun anvendelse på "betalinger", som defineres som ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån. Reglen er specifikt rettet mod vederlag, der ville kunne fratrækkes som driftsomkostninger, afskrives, eller indgå som anskaffelsessummer i den skattepligtige indkomst.

Skatterådet lagde vægt på følgende begrundelse:

1. Ingen vederlag for H1: H1 fungerer alene som formidler eller facilitator af betalingerne på vegne af H2, på samme måde som en ekstern bank ville gøre. H1 erhverver ikke ejerskab eller brugsret til de varer eller ydelser, som H2 har solgt til kunderne. Den rette indkomstmodtager af kundebetalingerne er H2.
2. Påvirker ikke H1's indkomst: Overførslen af kundemidlerne til H2’s interne konto i IHB’en påvirker alene H1’s balanceposter (eksterne bankkonti og interne lånekonti). Betalingerne påvirker hverken H1’s resultatopgørelse eller den skattepligtige indkomst. Da formidlingen af betalingerne ikke indebærer et fradrag eller en reduktion i H1’s skattepligtige indkomst, kan den heller ikke afskæres af Ligningsloven § 5 H.

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 5 H i ligningsloven, som afskærer danske skattepligtige (både personer og selskaber) fra at fradrage betalinger, der foretages til nærtstående modtagere i sortlistede lande.

• Anvendelsesområde: Reglen gælder for betalinger, hvor modtageren er nærtstående (defineret i ligningslovens § 2) og er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de lande, der er nævnt i loven.
• Betalingsbegreb: Begrebet 'betalinger' skal forstås bredt og omfatter ethvert vederlag for aktiver, ydelser eller rettigheder, herunder renter, royalties, leje og leasingafgifter.
• Anti-omgåelse: For at forhindre omgåelse via mellemliggende selskaber gælder reglen også, hvis den umiddelbare modtager ikke er i et sortlistet land, men ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen reelt videreføres til en nærtstående i et sortlistet land.
• Undtagelse: Fradragsnægtelsen gælder ikke, hvis den skattepligtige kan godtgøre, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skærpet udbyttebeskatning (Kildeskatteloven og Selskabsskatteloven)

Den anden foranstaltning er en markant forhøjelse af kildeskatten på visse udbytter, der udbetales til modtagere i de sortlistede lande.

• Ny skattesats: Der indføres en endelig bruttoskat på 44% på udbytter.
• Berørte udbytter:
  • For fysiske personer: Udbytte af hovedaktionæraktier (jf. aktieavancebeskatningslovens § 4).
  • For selskaber: Udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier (jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B).
• Indeholdelsespligt: Det udbyttebetalende selskab i Danmark pålægges pligt til at indeholde de 44% i udbytteskat ved udbetalingen.
• Anti-omgåelse: Ligesom ved fradragsreglen gælder den skærpede skat også, hvis den umiddelbare modtager ikke er den retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en retmæssig ejer i et sortlistet land.
• Undtagelse: Pligten til at indeholde 44% bortfalder, hvis det kan godtgøres, at udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i et EU/EØS-land eller et land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Berørte Lande

Lovforslaget specificerer en liste af lande, som foranstaltningerne retter sig imod. Listen er baseret på EU's sortliste på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. De omfattede lande er:

• Amerikansk Samoa
• Anguilla
• Barbados
• De Amerikanske Jomfruøer
• Fiji
• Guam
• Palau
• Panama
• Samoa
• Seychellerne
• Vanuatu

Trinidad og Tobago, som også er på EU's sortliste, er ikke omfattet af lovforslaget, da en eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark forhindrer dette, indtil overenskomsten er opsagt.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021. Reglerne vil finde anvendelse på betalinger og udbytteudlodninger, der skattemæssigt anses for foretaget på eller efter denne dato.