Bindende svar om skat ved salg af arvet lejlighed i Italien – Sommerhusregel – Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Sagen omhandler en dansk skatteyders anmodning om bindende svar vedrørende skattepligt af fortjeneste ved salg af en arvet lejlighed i Italien. Klageren, der er italiensk statsborger bosat i Danmark, arvede 50% af en ca. 70 m² stor lejlighed i Italien efter sin moster i maj 2012. Klagerens søster arvede de resterende 50%.

Klageren oplyste, at lejligheden udelukkende var blevet brugt til ferieophold for ham og hans familie og aldrig havde været udlejet. Han fremlagde dokumentation i form af boardingpas og kvitteringer for ophold i lejligheden i 2012 og 2013, samt en notarialakt fra Italien, der bekræftede, at lejligheden havde stået ubeboet siden mosterens død.

SKAT besvarede spørgsmålet med et ”ja”, hvilket betød, at en eventuel fortjeneste ved salg ville være skattepligtig. SKATs begrundelse var, at lejligheden ikke havde tjent til helårsbolig for klageren, hvorfor Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (parcelhusreglen) ikke fandt anvendelse. Desuden mente SKAT, at Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 (sommerhusreglen) ikke kunne anvendes, da lejligheden var arvet og dermed ikke ”købt som sommerbolig”.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at fortjenesten skulle være skattefri i medfør af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Argumenterne var:

• Erhvervelse som sommerbolig: Det blev anført, at klageren erhvervede lejligheden med det formål at anvende den som sommerbolig, og at erhvervelse ved arv skulle sidestilles med et køb i denne sammenhæng. Der blev henvist til SKM2013.380BR, hvor en arvet helårsbolig blev anset for at være omfattet af sommerhusreglen, da hensigten var at anvende den som fritidsbolig.
• Faktisk anvendelse som sommerbolig: Det blev fremhævet, at lejligheden de facto og alene var anvendt som sommerbolig, og at der ikke er en nedre grænse for den tidsmæssige udstrækning af den private benyttelse, jf. SKM2010.60BR og juridisk litteratur. Klagerens søster, der ejede den anden halvdel, benyttede ikke lejligheden til bebølse, da hun havde egen bolig i Italien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at en eventuel fortjeneste ved salg af klagerens arvede lejlighed i Italien ville være skattepligtig.

Retten lagde til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Fortjeneste ved salg af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Anvendelse af ejendomsavancebeskatningsloven

• Parcelhusreglen (Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1): Denne bestemmelse fandt ikke anvendelse, da lejligheden ikke havde tjent til helårsbebølse for klageren eller dennes husstand på tidspunktet for anmodningen om bindende svar.
• Sommerhusreglen (Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2): Selvom lejligheden er en helårsbolig, kan den i visse tilfælde omfattes af sommerhusreglen, hvis den er købt som og rent faktisk anvendt som fritidsbolig for ejeren eller dennes husstand. Dette er i overensstemmelse med Højesterets dom af 9. marts 2007 (SKM2007.209H) og administrativ praksis.

Bevisbyrde ved arvede ejendomme

Landsskatteretten anerkendte, at erhvervelse ved arv ikke udelukker anvendelse af praksis for helårsboliger, der er købt og anvendt som fritidsboliger, jf. byrettens dom af 26. marts 2013 (SKM2013.380BR). Dog blev det understreget, at der stilles et skærpet krav til bevisbyrden for, at ejendommen er erhvervet som fritidsbolig, når erhvervelsen sker ved arv.

Landsskatterettens vurdering

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren erhvervede lejligheden som sin fritidsbolig. Dette blev begrundet med:

• Ejendommen var arvet.
• Klageren havde kun ejet ejendommen i ca. 6 måneder og 1 uge på tidspunktet for anmodningen om bindende svar.
• Der forelå ikke objektive omstændigheder, der understøttede, at klageren erhvervede ejendommen som sin fritidsbolig. Dette i modsætning til SKM2013.380BR, hvor retten tillagde det vægt, at skatteyderen og søskende inden moderens død havde iværksat en procedure for at købe ejendommen med henblik på at bevare den som feriested, og at værdien ved arveudlægget skete til den lavest mulige værdi.