Landsskatteretten: Erhvervsmæssig status af landbrugsvirksomhed med bortforpagtning og pyntegrøntsalg
Dato
17. september 2015
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Erhvervsmæssig virksomhed, Deltidslandbrug, Virksomhedsordningen, Underskudsfradrag, Bortforpagtning, Pyntegrønt, Rentabilitet
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klagerens landbrugsvirksomhed skal anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, hvilket har betydning for fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen. Klageren erhvervede i 1978 en landbrugsejendom på ca. 58,5 ha, hvoraf ca. 50 ha blev frasolgt i 2007 med virkning fra 2008, så ejendommen herefter var på ca. 9,3 ha. Virksomhedens aktiviteter bestod af bortforpagtning af ca. 4 ha landbrugsjord og en gyllebeholder samt salg af pyntegrønt fra ca. 2 ha. Virksomheden havde desuden to gamle traktorer, en slåmaskine og en trailer.
Virksomhedens økonomiske resultater
Virksomheden har i årene 2008-2014 haft følgende selvangivne resultater:
Indkomstår | Danske kroner |
---|---|
2008 | -5.099 kr. |
2009 | -18.963 kr. |
2010 | -13.482 kr. |
2011 | -25.739 kr. |
2012 | 875 kr. |
2013 | -37.752 kr. |
2014 | 7.335 kr. |
SKATs oprindelige afgørelse
SKAT anså ikke klagerens virksomhed for erhvervsmæssig i indkomståret 2009 og godkendte derfor ikke fradrag for underskud. Begrundelsen var konstante underskud siden 2008, samlede skattemæssige underskud på 63.283 kr. for 2008-2011, klagerens lønmodtagerindtægt, manglende udsigt til overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, samt at indtægter fra andelshaverkontoen ikke skulle indgå i rentabilitetsvurderingen.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren nedlagde påstand om, at virksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig. Det blev anført, at driften var forsvarlig og sædvanlig for et landbrug af den størrelse, og at der for deltidslandbrug gælder en særlig praksis, hvor fradragsret ikke umiddelbart er betinget af, at virksomheden kan godtgøres overskudsgivende, såfremt driften er teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig og tilsigter et rimeligt driftsresultat. Klageren mente, at virksomheden på sigt ville være overskudsgivende, selv efter driftsmæssige afskrivninger, og at den indskudte kapital kunne forrentes.
SKATs efterfølgende udtalelse
SKAT fastholdt afgørelsen og bemærkede, at den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug kun gælder for egentlig landbrugsvirksomhed. SKAT vurderede, at pyntegrøntsaktiviteten ikke kunne anses for erhvervsmæssig på grund af dens begrænsede omsætning og konstante underskud. Derimod var SKAT enig i, at bortforpagtningen af landbrugsjord og gyllebeholder kunne anses for erhvervsmæssig, da indtægterne på 25.000 kr. var betydelige i forhold til de få udgifter, der kunne henføres hertil. Som konsekvens heraf kunne klageren potentielt være tilmeldt virksomhedsordningen for bortforpagtningen, men ikke for de øvrige aktiviteter, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 og Virksomhedsskatteloven § 5.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og overlod den nærmere talmæssige opgørelse til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.
Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens landbrugsvirksomhed skulle henføres under den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug. Denne praksis indebærer, at et landbrug godkendes som erhvervsmæssigt drevet, hvis det er sædvanligt og forsvarligt drevet efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok, og driften tilsigter et rimeligt driftsresultat. Det er et krav, at driften efter en årrække skal kunne give overskud, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (U.1994.530H), at virksomhedens omsætning ikke er af ganske underordnet omfang, jf. Højesterets dom af 27. oktober 2004 (SKM2004.455HR), og at enkeltstående år med overskud før renter ikke nødvendigvis medfører erhvervsmæssighed, jf. Højesterets dom af 22. december 2008 (U.2009.770H).
Praksis er fortolket således, at deltidslandbrug skal have udsigt til et driftsmæssigt overskud før renter på eller over 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Deltidslandbrug godkendes som erhvervsmæssigt drevet, uanset om virksomhedens resultat er tilstrækkeligt til at dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Landsskatteretten bemærkede, at klagerens virksomhed havde selvangivet overskud på 875 kr. i 2012 og 7.335 kr. i 2014.
Opdeling af virksomhedsaktiviteter
Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med retspraksis, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2013 (SKM2014.112.LSR), at der kunne foretages en opdeling af landbrugsdriften i flere virksomheder:
- Bortforpagtning af landbrugsjord: Denne aktivitet blev anset for erhvervsmæssig. Dette blev begrundet med, at indtægterne fra bortforpagtning udgjorde 25.000 kr., og at udgifterne til driftsmæssige afskrivninger, biludgifter og forsikringsudgifter kun i mindre omfang kunne henføres til denne del af virksomheden.
- Virksomhed med bl.a. salg af pyntegrønt: Denne aktivitet blev anset for ikke-erhvervsmæssig. Begrundelsen var, at indtægterne fra salg af pyntegrønt i indkomstårene 2009-2014 var af begrænset omfang, hvilket gjorde aktiviteten ikke-erhvervsmæssig. Desuden skulle størstedelen af udgifterne, herunder driftsmæssige afskrivninger, henføres til denne del af virksomheden.
Den nærmere talmæssige opgørelse af de opdelte virksomheder blev overladt til SKAT i henhold til Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.
Lignende afgørelser