Landsskatteretten: Fordeling af afståelsessum ved salg af aktier og mellemregning – manglende modstående interesser

Sagen omhandler en klagers aktieskat og henstandssaldo i forbindelse med fraflytning til Spanien i 2001. Ved fraflytningen blev der beregnet en aktieskat på 904.161 kr. på klagerens aktier i [virksomhed1] A/S, med henstand med betalingen.

I 2008 afhændede klageren samtlige aktier i [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] ApS. Aktieoverdragelsesaftalen fastsatte en samlet købesum på 600.000 kr., hvoraf 80.000 kr. blev angivet som vederlag for aktierne, og 520.000 kr. for overtagelse af sælgers mellemregning med selskabet. Mellemregningen bestod af et tidligere lån fra sælger til selskabet og sælgers regreskrav som følge af indfrielse af en kautionsforpligtelse.

SKAT anså hele overdragelsessummen på 600.000 kr. som vederlag for aktierne og beregnede en avance på 447.200 kr. (efter fradrag af anskaffelsessum og hovedaktionærnedslag). Den beregnede aktieskat på 185.291 kr. blev henført til afdrag på henstandsbeløbet, hvorefter den resterende henstandssaldo bortfaldt, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 3 og Aktieavancebeskatningsloven § 39 A, stk. 10. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at afståelsessummen for aktierne skulle ansættes til 80.000 kr., hvilket ville medføre en avance på 0 kr. Klageren argumenterede for, at:

• Den aftalte afståelsessum skulle respekteres, da aftalen var indgået mellem to uafhængige parter med modstående interesser.
• Der var tale om to separate handler (aktier og fordring), og de fastsatte værdier svarede til handelsværdierne.
• Selskabets økonomiske forhold, herunder en nedgang i bankgæld og mellemregning, gjorde det sandsynligt, at fordringen ikke var værdiløs, og at køber kunne opnå en gevinst.
• Køber og sælger havde modsatrettede interesser ved fastsættelsen af afståelsessummen, hvilket sikrede en markedsværdi.
• Skatteankenævnets henvisning til TfS 1988.687 var irrelevant, da den omhandlede et selskab med tabt egenkapital og værdiløs fordring, hvilket ikke var tilfældet her.

Selskabets økonomiske forhold

Af selskabets årsrapport for perioden 1. maj 2007-30. april 2008 fremgik følgende nøgletal:

En opgørelse over kursværdien af egenkapitalen viste en korrigeret egenkapital på 124.510 kr., hvor mellemregningens værdi var fratrukket prisen for mellemregningen (2.505.799 kr. - 520.000 kr. = 1.985.799 kr.).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren som sælger og [virksomhed2] ApS som køber af aktierne anså 80.000 kr. af den samlede overdragelsessum på 600.000 kr. som vederlag for aktierne, jf. aktieoverdragelsesaftalen og tillægget hertil. Det blev endvidere lagt til grund, at parterne generelt var uafhængige med modstående økonomiske interesser.

Parternes fordeling af overdragelsessummen kunne dog tilsidesættes, da det blev påvist, at parterne i skattemæssig forstand var uden konkrete, modstående økonomiske interesser. Dette blev begrundet med følgende:

• Hverken klageren eller [virksomhed2] ApS kunne opnå fradrag for et tab på fordringen, jf. den dagældende Kursgevinstloven § 4 og Kursgevinstloven § 14.
• Klageren skulle medregne gevinst ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. den dagældende Aktieavancebeskatningsloven § 12.
• [Virksomhed2] ApS kunne ved afståelse mindre end 3 år efter anskaffelsen opnå et begrænset tabsfradrag for aktierne, og ved afståelse 3 år eller mere efter ikke opnå fradrag for tab på aktierne, jf. den dagældende Aktieavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 og Aktieavancebeskatningsloven § 9, stk. 2.

Det blev heraf udledt, at [virksomhed2] ApS ikke havde nogen skattemæssig, økonomisk interesse i at henføre et tab til aktierne fremfor fordringen, og dermed ikke nogen skattemæssig, økonomisk interesse i fordelingen af anskaffelsessummen. Klageren havde derimod en skattemæssig, økonomisk interesse i at henføre de 520.000 kr. af afståelsessummen til fordringen, da han herved undgik en skattepligtig avance på aktierne. Da tabet på fordringen ikke kunne fradrages, var størrelsen heraf samtidig uden skattemæssig, økonomisk interesse for klageren.

Da parterne således ikke konkret kunne anses at have haft modstående skattemæssige, økonomiske interesser, var SKAT berettiget til at tilsidesætte parternes fordeling af overdragelsessummen.

På baggrund af oplysningerne om selskabets økonomiske forhold kunne hverken fordringen på selskabet eller aktierne i selskabet i sig selv anses at have haft en værdi på aftaletidspunktet. Det måtte formodes, at [virksomhed2] ApS kunne udnytte de fremførselsberettigede underskud i selskabet, og at vederlaget reelt var vederlag herfor. Da underskuddet knytter sig til aktierne, tiltrådte Landsskatteretten SKATs fordeling, hvorefter hele overdragelsessummen henføres til aktierne.

SKATs afgørelse blev herefter stadfæstet.