Personlig indkomst - manglende selvangivelse af bonus og værdi af fri bil

Sagen omhandler en klagers skattepligt af yderligere indtægter og fri bil for indkomståret 2011, samt spørgsmålet om nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Klageren, der tidligere var hovedaktionær og direktør i et selskab, havde modtaget løn, bonus og rådet over fri bil. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 348.343 kr. og værdien af fri bil med 41.874 kr.

SKATs argumentation

SKAT konstaterede, at klagerens bankkonto i 2011 havde modtaget i alt 469.930 kr. fra selskaberne, hvoraf en bonus på 250.000 kr. og andre indbetalinger på 98.343 kr. ikke var selvangivet. Desuden var værdien af fri bil for perioden 1. juni til 31. december 2011 ikke beskattet. SKAT anså beløbene for skattepligtige som personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Personskatteloven § 3, stk. 1, og som A-indkomst jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidrag skulle beregnes i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1. SKAT argumenterede for, at klageren, trods formel fratrædelse som direktør og salg af anparter, fortsat havde haft fuldmagt til selskabets bankkonto og disponeret over den. SKAT mente, at klageren havde en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket opfyldte betingelserne for nulstilling af A-skat.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af de yderligere indsætninger eller fri bil. Det blev anført, at der var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for den skattepligtige indkomst, og at den øvrige del af indsætningerne modsvares af udlæg afholdt på vegne af selskabet, som ikke er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4. Vedrørende fri bil argumenterede klageren for, at han de facto havde afholdt samtlige udgifter til bilen i den omhandlede periode som følge af en selvskyldnerkaution, hvorfor der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Klageren fremhævede, at han ikke var hovedaktionær eller del af direktionen i 2011 og derfor ikke havde indflydelse på selskabets økonomiske forhold eller afregning af skat. Han var i god tro om, at skatten var afregnet, da selskabet behørigt indeholdt og afregnede skat af løn i starten af 2011, og årsrapporten for 2010 viste ingen skyldig selskabsskat. Klageren bestred, at betingelserne for nulstilling var opfyldt, da han ikke havde væsentlig økonomisk interesse eller enerådende dispositionsret i selskabet i 2011, og han vidste eller burde ikke have vidst, at A-skatten ikke ville blive afregnet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for så vidt angår beskatning af fri bil og den udbetalte bonus, men nedsatte forhøjelsen vedrørende udlæg efter regning. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Udbetalt bonus: Landsskatteretten fandt, at den udbetalte bonus på 250.000 kr. ikke var selvangivet, og det var derfor med rette, at SKAT forhøjede klagerens indkomst med dette beløb i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. Retten anså den fremlagte lønseddel for ikke-eksisterende, da bonussen var udbetalt uden at være angivet eller lønoplyst af selskabet. Der var derfor ingen A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag at modregne i den beregnede slutskat.

• Udlæg efter regning: Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede afholdte udlæg. Da selskabets regnskabsmateriale var bortkommet, og der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskabets udgifter, foretog Landsskatteretten en skønsmæssig nedsættelse af ansættelsen med 50.000 kr. i henhold til Statsskatteloven § 4.

• Værdi af fri bil: Klageren havde haft fri bil til rådighed i hele 2011. Landsskatteretten fandt det med rette, at klagerens personlige indkomst var forhøjet med værdien af fri bil for perioden 1. juni til 31. december 2011. Klagerens argument om, at han selv havde afholdt alle omkostninger på bilen i perioden, kunne ikke føre til et andet resultat. Klagerens indfrielse af en kautionsforpligtelse over for finansieringsselskabet kunne ikke sidestilles med, at klageren personligt havde afholdt bilens udgifter i den pågældende periode, da klageren ved indfrielsen af sin kautionsforpligtelse havde fået overdraget en fordring mod selskabet på samme beløb. Beskatningen skete i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4.

• Nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: Landsskatteretten bemærkede, at der ikke var truffet en formel afgørelse om nulstilling, da bonussen var udbetalt uden at være angivet eller lønoplyst af selskabet. Der var derfor ingen A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag at modregne i den beregnede slutskat i henhold til Kildeskatteloven § 68.