Afvisning af klage over gaveafgift efter udnyttelse af skatteforbehold

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse vedrørende gaveafgift i forbindelse med overdragelse af anparter i G1 ApS fra forældre til deres søn. Anparterne blev overdraget den 30. oktober 2012 til en værdi af 14.167.753 kr., hvoraf 200.000 kr. var en gave, og resten blev berigtiget via et anfordringsgældsbrev. Overdragelsesaftalen indeholdt et skatteforbehold.

Forældrene anmeldte gaverne til SKAT den 18. december 2012, og gaveafgiften blev beregnet til 6.195 kr. for hver gave. SKAT ændrede den 26. marts 2013 gaveafgiften markant, idet selskabets værdi blev ansat til 35.742.000 kr., hvilket resulterede i en gaveafgift på 1.227.239 kr. pr. gave.

Allerede dagen efter, den 27. marts 2013, tilbagekaldte SKAT dog sin afgørelse. Dette skete, fordi SKAT havde modtaget oplysning om, at parterne ønskede at udnytte skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen og korrigere gældsbrevenes pålydende. SKAT frafaldt herefter kravet om yderligere gaveafgift og meddelte, at de ville godkende de oprindelige gaveanmeldelser, når nye gældsbreve var modtaget.

Trods SKATs tilbagekaldelse af afgørelsen, påklagede klagerens repræsentant SKATs afgørelse af 26. marts 2013 til skatteankenævnet den 27. maj 2013. Klageren argumenterede for, at tilbagekaldelsen ikke frafaldt retten til at føre klagesagen videre, da det ikke havde været intentionen at give afkald på klageadgang. Klageren henviste til juridisk litteratur, der støtter, at klageadgangen ikke indskrænkes, selvom et skattekrav er dækket af et skatteforbehold, som parterne ønsker at gøre gældende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at SKAT den 27. marts 2013 havde tilbagekaldt sin afgørelse af 26. marts 2013 og frafaldet kravet om yderligere gaveafgift. Dette skete på baggrund af oplysning om, at skatteforbeholdet i anpartsoverdragelsesaftalen blev gjort gældende.

Ved udnyttelse af et skatteforbehold anses den oprindelige disposition for ændret fra det tidspunkt, den blev indgået. Klagen til skatteankenævnet var indgivet efter SKATs tilbagekaldelse af afgørelsen.

Landsskatteretten henviste til den dagældende Skatteforvaltningsloven § 36 og Skatteforvaltningsloven §§ 40-41 (nu Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 2), som fastslår, at klage til skatteankenævn og Landsskatteretten forudsætter, at klageren har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Da skatteforbeholdet var udnyttet, og SKAT havde frafaldet kravet om yderligere gaveafgift, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke længere havde en direkte retlig interesse i en prøvelse af afgørelsen af 26. marts 2013.

Klagen blev derfor afvist.