Moms: Skønsmæssig forhøjelse og afslag på fradrag for tab på debitorer grundet manglende dokumentation

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds momstilsvar for perioderne 2010, 2011 og 2012. Virksomheden, der opererede inden for byggebranchen, var blevet afmeldt i 2010, men indehaveren fortsatte driften ved at benytte sin datters virksomhedsbankkonto. Da der ikke forelå bogføring eller regnskab, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse baseret på bankindsætninger og fremlagte fakturaer.

Virksomheden gjorde gældende, at SKATs opgørelse var forkert. De hævdede, at visse indtægter, som SKAT medregnede i 2010, reelt var faktureret og momsangivet i tidligere år (2008-2009). Derudover krævede virksomheden fradrag for betydelige tab på debitorer, som de mente var konstateret i de pågældende år, blandt andet som følge af forlig, retssager og forældelse af fordringer.

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at virksomheden ikke kunne fremlægge den nødvendige dokumentation for, at de pågældende beløb var indtægtsført og momsberigtiget i tidligere år. Ligeledes afviste SKAT fradrag for tab på debitorer, da det ikke var dokumenteret, at momsen af de oprindelige leverancer var afregnet, eller at tabene var endeligt konstaterede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, da virksomheden ikke havde ført et regnskab, der opfyldte kravene i Momsloven § 55, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten vurderede de enkelte tvistepunkter:

• Omsætning og periodisering: Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret, at moms af en faktura fra marts 2010 og et forligsbeløb modtaget i 2010 var blevet angivet i tidligere afgiftsperioder (2008-2009). Virksomheden havde ikke fremlagt regnskabsmateriale, der kunne underbygge påstanden. Derfor skulle momsen af disse beløb medregnes i afgiftsperioden 2010.

• Fradrag for tab på debitorer: Retten henviste til reglerne i Momsloven § 27, stk. 6, som forudsætter, at et tab er konstateret, og at der tidligere er afregnet salgsmoms af den pågældende fordring.

  • De fleste af virksomhedens krav om fradrag for tab blev afvist. Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at momsen for de oprindelige fakturaer var blevet angivet.
  • Det var heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at tabene var endeligt konstaterede. At en fordring var forældet, gav ikke i sig selv ret til fradrag, især når der ikke var foretaget retslige skridt for at inddrive gælden eller afbryde forældelsen.
  • Landsskatteretten godkendte dog et enkelt fradrag for afgiftsperioden 2011 på 4.125 kr. Dette vedrørte omkostninger til syn og skøn, som virksomheden var blevet pålagt at betale ved en dom, hvilket blev anset for et dokumenteret tab, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Endelig afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for 2010 og 2012. For 2011 blev momstilsvaret nedsat med det godkendte fradrag.