Command Palette

Search for a command to run...

Skattepligt af vederlag for salg af bil - grov uagtsomhed

Dato

5. februar 2015

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Skattepligtig indkomst, Vederlag, Grov uagtsomhed, Skatteforvaltningsloven, Ansættelsesfrist, Nære relationer, Privat formueaktiv

Sagen omhandler en klagers skattepligt af et beløb på 120.000 kr., som SKAT anså for at være et vederlag modtaget i forbindelse med afhændelse af en Land Rover Discovery. Klageren modtog 635.000 kr. på sin private konto for salg af bilen, som var ejet af [virksomhed1] A/S, hvor klageren var ansat, bestyrelsesmedlem, og havde nære familiære relationer til ejerkredsen. Klageren overførte efterfølgende 515.000 kr. til selskabet, og beholdt differencen på 120.000 kr.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at klageren i kraft af sine nære relationer til [virksomhed1] A/S ikke kunne betragtes som en uafhængig part. SKAT fandt, at der ikke forelå skriftlige aftaler om hverken klagerens køb af bilen fra selskabet eller klagerens salg til tredjemand. Transaktionerne bar ikke præg af normale handelsmæssige vilkår, da klageren angiveligt overtog bilen uden sikkerhedsstillelse, og betalingen til selskabet først skete efter videresalget til tredjemand. SKAT konkluderede, at det var selskabet, der afhændede bilen, og at klageren havde forestået handlen på selskabets vegne. Differencen på 120.000 kr. blev anset for et skattepligtigt vederlag for klagerens medvirken, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at ansættelsen var ugyldig, da klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Det blev desuden anført, at beløbet på 120.000 kr. ikke var skattepligtigt, da klageren ikke handlede med biler erhvervsmæssigt, og transaktionen derfor skulle betragtes som en privat handel, der ikke er skattepligtig. Klageren fremhævede, at der ikke var tale om en kontinuerlig eller løbende handel med biler, som kunne berettige til beskatning som selvstændig virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ansættelse i sin helhed.

Frist for ansættelse

Retten bemærkede, at en skatteansættelse normalt skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26. Dog kan en ansættelse foretages uden for denne frist, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. En sådan ansættelse skal varsles senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab til forholdet, og afgørelse skal træffes senest 3 måneder efter varsling, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at underrette SKAT om indkomsten på 120.000 kr., da transaktionen var af en sådan karakter, at det burde have stået klageren klart, at der kunne være skattemæssige konsekvenser forbundet med at modtage en ydelse for at forestå handlen med en bil, han ikke var registreret som ejer af. SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 for varsling og afgørelse.

Skattepligt af vederlag

Landsskatteretten lagde til grund, at:

  • [virksomhed1] A/S var registreret som ejer af bilen fra december 2006 til februar 2007.
  • Klageren på intet tidspunkt havde været registreret som ejer af bilen, og der var ikke fremlagt dokumentation for, at klageren skulle have købt bilen af selskabet.
  • Klageren havde nære relationer til selskabet som ansat, bestyrelsesmedlem, og via familiens ejerskab.
  • Klageren modtog 635.000 kr. for salg af bilen og overførte 515.000 kr. til selskabet, beholdende 120.000 kr.

På baggrund heraf fastslog retten, at der ikke var tale om salg af en privatejet bil, og indkomsten var derfor ikke fritaget for beskatning efter Statsskatteloven § 5. I stedet måtte beløbet på 120.000 kr. anses for en ydelse modtaget fra [virksomhed1] A/S for gennemførelse af handlen, og var dermed skattepligtigt efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Lignende afgørelser