Andelsboligforening momspligtig af konsulentydelser fra ikke-EU selskab

Sagen omhandlede en andelsboligforenings momspligt for konsulentydelser leveret af et selskab uden for EU i forbindelse med foreningens køb af en ejendom. SKAT havde forhøjet foreningens momstilsvar med 1.121.250 kr. med henvisning til reglerne om omvendt betalingspligt.

Andelsboligforeningen blev stiftet i 2010 med det formål at erhverve ejendommen [adresse2] 10-14. I den forbindelse indgik foreningen en aftale med det udenlandske selskab [virksomhed1] Ltd, der var kontrolleret af foreningens daværende formand. Aftalen omhandlede konsulentbistand og rådgivning i forbindelse med ejendomskøbet, herunder forhandlinger om købesummen. Honoraret var baseret på en "no cure – no pay"-model, hvor selskabet skulle modtage 15 % af den opnåede besparelse i forhold til et forhandlingsudgangspunkt på 50 mio. kr. Ejendommen blev købt for 20,1 mio. kr., hvilket resulterede i et honorar på 4.485.000 kr. Honoraret blev dels betalt kontant, dels ved overdragelse af 8 lejligheder til et andet selskab kontrolleret af formanden. Fakturaen fra [virksomhed1] Ltd var ikke pålagt dansk moms, og foreningen var ikke momsregistreret.

SKATs afgørelse byggede på, at foreningen var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, da den drev selvstændig økonomisk virksomhed ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod boligafgift. SKAT anførte endvidere, at de leverede konsulentydelser vedrørte fast ejendom beliggende i Danmark og derfor havde leveringssted her i landet i henhold til Momsloven § 18. Da [virksomhed1] Ltd var etableret uden for EU, påhvilede betalingspligten for momsen aftageren, altså andelsboligforeningen, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3.

Foreningen bestred SKATs afgørelse og gjorde gældende, at den ikke var en afgiftspligtig person, da den udelukkende var stiftet med henblik på at give medlemmerne bebølse mod dækning af driftsudgifter, og ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed i relation til andelshaverne. Foreningen henviste til tidligere praksis, hvor andelsboligforeninger ikke skulle momsregistreres for visse ydelser, hvis de alene fordelte udgifter. De argumenterede for, at deres situation adskilte sig fra en andelsboligforening med erhvervsandele, som var omfattet af en tidligere Landsskatteretskendelse (SKM2010.792.LSR), og at momsens neutralitetsprincip ville blive anfægtet, da de ikke kunne modregne momsen af boligafgiften.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde anset andelsboligforeningen for betalingspligtig af moms af konsulentydelser leveret af et selskab uden for EU, hvilket havde medført en forhøjelse af foreningens momstilsvar for 1. halvår 2010 med 1.121.250 kr.

Retten henviste til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at betalingspligten påhviler aftageren, hvis denne er en afgiftspligtig person, og ydelsen er omfattet af Momsloven § 18, og leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Danmark.

Landsskatteretten fandt, at foreningen udgjorde en momspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Dette blev begrundet med, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 4 (nu momssystemdirektivets artikel 9), hvorefter enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, herunder transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, anses for momspligtig. Retten henviste specifikt til Landsskatterettens kendelse SKM2010.792.LSR, som fastslog, at en andelsboligforening ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift driver økonomisk virksomhed.

Det blev endvidere fastslået, at de leverede konsulentydelser vedrørte foreningens køb af den faste ejendom i Danmark, herunder forhandlinger om købesum og betingelser. Ydelsen var derfor omfattet af Momsloven § 18, som fastsætter leveringsstedet til Danmark for ydelser vedrørende fast ejendom.

Da det var ubestridt, at det udenlandske selskab ikke var etableret i Danmark, fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde anset foreningen for betalingspligtig i henhold til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3.

SKATs afgørelse blev dermed stadfæstet.