Fradrag for tab på rente- og valutaswaps i landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt et nettotab på rente- og valutaswaps på i alt 1.811.016 kr. havde tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, og dermed kunne fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat. Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for tabet, men Landsskatteretten nedsatte afgørelsen med en beskattet gevinst fra 2004 på 166.090 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en landbrugsvirksomhed med mælkeproduktion og planteproduktion fra flere ejendomme. I 2008 udgjorde omsætningen 5.249.954 kr. før EU-tilskud, og resultatet efter renter var -4.565.592 kr. Nettorenteudgifterne udgjorde -6.504.463 kr., som inkluderede løbende udbetalinger vedrørende valutaterminsforretninger, realiseret fortjeneste ved lukning af renteswap, kursregulering af udlandslån, statusforskydninger på terminsforretninger og renteswaps samt kursregulering af realkreditlån i euro.

Klagerens virksomheds værdi ændrede sig i 2008 fra 10.210.000 kr. til 16.166.200 kr. på grund af køb og salg af fast ejendom samt forbedringer. Prioritets- og bankgæld i virksomheden var betydelig, og klageren havde også privat gæld uden for virksomheden.

I 2007 og 2008 indgik klageren flere swapaftaler med [finans2], herunder:

• En 20-årig renteswap (W010112) på 5.500.000 kr., afsluttet i 2008 med gevinst.
• To 10-årige renteswaps (W0l5970 og W015365) på hhv. 5.000.000 kr. og 5.500.000 kr., hvor klageren betalte fast rente og modtog variabel rente.
• Tre valutaswaps (W011937/W012994, W012040/W012995, W014252) med tekniske hovedstole i tjekkiske koruna (CZK) og schweizerfranc (CHF) mod danske kroner. Disse blev indgået for at udnytte lavere renter i fremmed valuta.

Den samlede markedsværdi af de ikke-afsluttede swapaftaler pr. 31. december 2008 udgjorde -2.755.816 kr. Klageren havde også gevinster/tab på valutaterminsforretninger i tidligere år, som SKAT delvist havde godkendt til modregning.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at tab på valutaterminskontrakter som udgangspunkt ikke kan fradrages direkte, men kun modregnes i tilsvarende gevinster, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. Kursgevinstloven § 32, stk. 1. Nævnet vurderede, at swapaftalerne ikke havde en sådan tilknytning, da:

• Kontrakterne ikke tog udgangspunkt i den bagvedliggende gælds valuta (eurogæld mod CHF/CZK swaps).
• De tekniske hovedstole i swapaftalerne (samlet 16.600.000 kr. for valutaswaps og 10.500.000 kr. for renteswaps) oversteg virksomhedens gæld i danske kroner (1.112.363 kr. primo 2008 og 5.968.478 kr. ultimo 2008).
• Klagerens private gæld ikke kunne medregnes.

Nævnet konkluderede, at det ikke var godtgjort, at swapaftalerne reelt havde til formål at afdække renterisikoen i virksomheden, og tabet var derfor kildeartsbegrænset.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod fradrag for tabet på 1.811.017 kr. og subsidiært et forholdsmæssigt fradrag. Klageren argumenterede, at swapaftalerne var indgået for at afdække risiko på erhvervsmæssig gæld og minimere renteudgifter i virksomheden, hvilket var i overensstemmelse med Kursgevinstloven § 32, stk. 1, 2. pkt. og Skatterådets praksis. Klageren fremhævede, at virksomhedens gæld (ca. 13 mio. kr. primo 2008 og 24 mio. kr. ultimo 2008) var større end swapaftalernes hovedstole. Valutaswaps i schweizerfranc var indgået for at udnytte lavere renter, og risikoen var den samme som ved optagelse af lån i CHF. Klageren mente, der var en direkte sammenhæng mellem kontrakterne og den erhvervsmæssige gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede i hovedtræk Skatteankenævnets afgørelse, men nedsatte den med en beskattet gevinst fra 2004. Retten henviste til Kursgevinstloven § 32, stk. 1, som fastslår, at tab på kontrakter er kildeartsbegrænset, medmindre de har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retten bemærkede, at fortolkningen af "tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed" skal bero på en konkret vurdering med udgangspunkt i tidligere praksis, herunder Statsskatteloven § 4, litra f og tidligere kursgevinstlovsbestemmelser.

Landsskatteretten fandt, at et "formål om at minimere renteudgifterne eller indhente forskellen mellem renten i en udenlandsk valuta og renten i danske kroner" ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde erhvervsmæssig tilknytning. Derimod skal kontrakten afdække/sikre virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning er i overensstemmelse med lovbestemmelsens forarbejder og Landsskatterettens praksis.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Ingen omlægning af lån: Indgåelse af swapaftalerne betød ikke en omlægning af klagerens lån. De periodiske betalinger var indtægter og udgifter på et finansielt produkt, ikke rentebetalinger på lån.
• Mismatch i hovedstole og valuta:
  • De tekniske hovedstole i renteswaps (W015970 og W015365) oversteg den erhvervsmæssige gæld i danske kroner betydeligt på tidspunktet for indgåelsen.
  • På tidspunktet for indgåelse af valutaswaps i schweizerfranc og tjekkiske koruna havde klageren ingen lån i virksomheden i disse valutaer. Der var således ingen overensstemmelse mellem valutaen i swapaftalerne og valutaen i den underliggende gæld (som var i euro).
• Privat gæld: Klagerens private gæld på 7.000.000 kr. kunne ikke medregnes ved opgørelsen af gæld i virksomheden.
• Mangel på sammenhæng: Klageren havde ikke godtgjort, at der var en sammenhæng mellem betalingerne i swappen og betalingerne (afdrag og renter) på klagerens lån i virksomheden.

På baggrund heraf var Landsskatteretten enig med Skatteankenævnet i, at swapaftalerne ikke havde tilknytning til klagerens virksomhed, og tabet var derfor kildeartsbegrænset. Retten afviste den subsidiære påstand om et forholdsmæssigt tabsfradrag, da én og samme finansielle kontrakt ikke samtidigt kan være privat og erhvervsmæssig.

Landsskatteretten nedsatte dog skatteankenævnets ansættelse med 166.090 kr., da det blev lagt til grund, at klageren i 2004 havde en nettogevinst på finansielle kontrakter af dette beløb, som kunne modregnes i henhold til Kursgevinstloven § 32, stk. 2.