Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen vedrører værdiansættelsen af opsparet overskud i et dødsbo i forbindelse med succession og beregning af boafgift. Afdøde havde en betydelig saldo på opsparet overskud, og boet overdrog virksomheden (en udlejningsejendom) til to sønner, som valgte at overtage det opsparede overskud. Boet fratrak en udskudt skat på 665.000 kr. i boopgørelsen, beregnet ud fra de succederende arvingers skatteprocent og en kursværdi på 95%.
SKAT godkendte ikke denne beregning, men fastsatte i stedet en passivpost på 390.666 kr. i henhold til Boafgiftsloven § 13 a, stk. 4. SKATs begrundelse var, at opsparet overskud ikke er et aktiv, der kan succederes i efter de generelle successionsregler i Dødsboskatteloven § 36, men derimod en forpligtelse, hvis overtagelse er særskilt reguleret i Dødsboskatteloven § 39, stk. 2. SKAT anførte, at styresignalet SKM2011.406 og Landsskatterettens kendelse SKM2008.876 omhandler succession i aktiver og derfor ikke finder anvendelse på overtagelse af opsparet overskud.
Klagerens repræsentant påstod, at der skulle tages hensyn til den udskudte skatteforpligtelse ved beregning af boafgiften, da det opsparede overskud omfattes af succession. Klageren henviste til SKM2011.406 og SKM2008.876, som omhandler prisnedslag for udskudt skat ved succession i aktiver. Det blev fremhævet, at Kildeskatteloven § 33 c, stk. 5 (om opsparet overskud ved gaveoverdragelse i levende live) var direkte nævnt i SKM2008.876, hvilket skulle muliggøre handel med skatten af opsparet overskud. Klageren argumenterede, at SKATs fortolkning, der tillod nedslag for medarbejdersuccession (Kildeskatteloven § 33 c, stk. 12) men ikke familieoverdragelse (Kildeskatteloven § 33 c, stk. 1), var modstridende med SKM2008.876.
SKAT fastholdt, at der ikke er hjemmel til succession i opsparet overskud efter Dødsboskatteloven § 36, da denne bestemmelse alene giver adgang for en udlægsmodtager til at succedere i aktiver. Overtagelse af opsparet overskud er særskilt reguleret i Dødsboskatteloven § 39, stk. 2, og dette adskiller sig fra succession, hvilket betyder, at der ikke kan beregnes en udskudt skat. SKAT fremhævede, at opsparet overskud ikke er et aktiv, men en forpligtelse til fremtidig beskatning. Derfor skal passivposten beregnes efter . SKAT argumenterede, at og omhandler succession i , ikke overtagelse af opsparet overskud, og derfor ikke finder anvendelse i denne sag. SKAT understregede, at overtagelse af opsparet overskud er valgfrit og uafhængigt af succession i aktiver. SKAT henviste også til som udtryk for, at en passivpost ikke kan være højere end den, der er angivet i .
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at der i den foreliggende sag ikke skete succession i virksomheden, da der var tale om en udlejningsvirksomhed, hvilket udelukker succession i henhold til Dødsboskatteloven § 36, jf. Dødsboskatteloven § 29. Da konto for opsparet overskud er uløseligt knyttet til virksomheden, kan der ikke succederes i den, når der ikke succederes i virksomheden. Situationen var derfor ikke omfattet af styresignalet SKM2011.406. Der var følgelig tale om en teknisk overtagelse af konto for opsparet overskud i forbindelse med overtagelse af virksomheden, og der skulle derfor beregnes en passivpost efter Boafgiftsloven § 13 a.
Et retsmedlem bemærkede, at det ved styresignalet SKM2011.406 var hensigten, at parterne fik krav på det største af de nedslag, der kunne beregnes med udgangspunkt i henholdsvis Kildeskatteloven § 33 c og Kildeskatteloven § 33 d. Der var således valgfrihed mellem det aftalte nedslag og den objektivt beregnede passivpost. Dette retsmedlem fandt, at boets opgørelse af den udskudte skat på 665.000 kr. var foretaget inden for de rammer, der er foreskrevet for værdiansættelse af et aktiv i SKM2011.406, og måtte anses for at afspejle den faktiske værdi af det opsparede overskud for de succederende arvinger. Dette retsmedlem stemte derfor for at give klageren medhold.
Afgørelsen blev truffet efter flertallets votering, og Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.
Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.
Dette lovforslag har til formål at forhindre utilsigtet skatteundgåelse i forbindelse med overdragelse af selvstændige virksomheder, der anvender virksomhedsordningen. Forslaget justerer reglerne i dødsboskatteloven og kildeskatteloven for at sikre, at der er sammenhæng mellem de værdier, der overdrages, og den latente skatteforpligtelse, som er knyttet til opsparet overskud i virksomheden.
Regeringen har konstateret, at de gældende regler muliggør en praksis, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende kan overdrage en del af sin virksomhed til en nærtstående (f.eks. ægtefælle eller barn) sammen med en uforholdsmæssig stor andel af det opsparede overskud, men uden at de tilsvarende værdier (aktiver) i virksomheden følger med. Dette skaber en mulighed for, at midler kan trækkes ud af virksomhedsordningen uden at blive beskattet som personlig indkomst. Lovforslaget skal lukke dette hul i lovgivningen.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Lovforslaget strammer reglerne for overdragelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed til nærtstående, herunder ægtefæller (§ 26 A) og børn, børnebørn m.fl. (§ 33 C).
Nedenstående tabel illustrerer princippet i det nye loft:
| Komponent | Før Lovforslaget (Eksempel) | Efter Lovforslaget (Princip) |
|---|---|---|
| Overdraget virksomhedsdel (Kapitalafkastgrundlag) | 50.000 kr. | 50.000 kr. |
| Beregnet andel af samlet opsparet overskud | 58.252 kr. | 58.252 kr. |
| Maksimalt overdrageligt opsparet overskud | 58.252 kr. (Hele den beregnede andel) | 50.000 kr. (Begrænset af værdien af den overdragne del) |
For at skabe sammenhæng i reglerne, indføres tilsvarende ændringer i dødsboskatteloven for situationer, hvor en virksomhed i virksomhedsordningen overgår til arvinger.
Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i kildeskattelovens § 25 A, der tydeliggør reglerne, når den ene ægtefælle overtager driften af en virksomhed fra den anden. Den overtagende ægtefælle kan indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage konti for opsparet overskud, indskud og mellemregning. Dette sikrer, at en ændring i, hvem der driver virksomheden, behandles skattemæssigt som en egentlig overdragelse mellem ægtefæller.
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For at forhindre spekulation og omgåelse af de nye stramninger, har loven virkning for overtagelser, der sker den 22. december 2020 eller senere. Denne øjeblikkelige virkning er begrundet i risikoen for, at erhvervsdrivende ellers ville fremskynde overdragelser for at udnytte de gamle, mere lempelige regler.

Sagen omhandlede værdiansættelsen af udskudte skatteforpligtelser (passivposter) i et dødsbo, specifikt vedrørende genvu...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af 'Aftale om Et stærkere erhvervsliv' fra juni 2024 og har til formål at lette generatio...
Læs mereLovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb