Landsskatteretten: Manglende dokumentation for fradrag i rengøringsvirksomhed (2006-2007)

Sagen vedrører en klage over Skatteankenævnets afgørelse om fradrag for udgifter til fremmed assistance, lokaleomkostninger, administrationsomkostninger og transportudgifter i en rengøringsvirksomhed for indkomstårene 2006 og 2007. Klageren drev to virksomheder, en taxavirksomhed og en rengøringsvirksomhed, hvoraf rengøringsvirksomheden var momsregistreret fra 2004 til 2007.

Fremmed assistance

Skatteankenævnet havde godkendt fradrag for fremmed assistance med 3.328.367 kr. i 2006 og 2.360.741 kr. i 2007, hvilket svarede til de selvangivne beløb. Klageren anmodede om yderligere fradrag på henholdsvis 1.974.661 kr. i 2006 og 2.246.507 kr. i 2007. SKAT havde kun modtaget dokumentation for "varekøb"/underleverandører, som fremgik af en afstemningsliste, der viste store kontante betalinger til en underleverandør, "[virksomhed2]", uden tilhørende fakturaer eller dokumenterede pengestrømme. Klageren argumenterede for, at afvisning af fradraget ville medføre et urealistisk højt privatforbrug. Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, litra a, som fastslår, at driftsomkostninger skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Retten fandt, at udgifterne ikke var tilstrækkeligt dokumenteret ved grundbilag, fakturaer eller pengestrømme, og stadfæstede derfor Skatteankenævnets afgørelse.

Lokaleomkostninger

For indkomståret 2007 havde klageren fratrukket 62.894 kr. i lokaleomkostninger, fordelt som følger:

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradraget, da udgifterne ikke var dokumenteret. Klageren henviste til en fremlagt lejeaftale, men Landsskatteretten fastholdt, at en lejeaftale alene ikke er tilstrækkelig dokumentation for fradrag, og at der skulle foreligge dokumentation for faktisk betaling. Med henvisning til Statsskatteloven § 6, litra a stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen.

Diverse administrationsomkostninger

Klageren havde fratrukket 44.954 kr. i diverse administrationsomkostninger i 2007, sammensat som følger:

Skatteankenævnet havde skønsmæssigt godkendt 15.000 kr. af dette beløb på grund af manglende dokumentation. Klageren argumenterede for, at det fulde beløb skulle godkendes set i relation til virksomhedens aktivitet og sammenlignet med lignende virksomheder. Landsskatteretten henviste igen til Statsskatteloven § 6, litra a og tiltrådte Skatteankenævnets skøn, da udgifterne ikke var dokumenteret.

Transportudgifter

For indkomståret 2007 havde klageren fratrukket 12.581 kr. i transportudgifter. Skatteankenævnet havde skønsmæssigt godkendt 2.500 kr. Klageren påstod, at det fulde beløb skulle godkendes, med henvisning til virksomhedens aktivitet og branchestandarder. Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets skøn med henvisning til Statsskatteloven § 6, litra a og den manglende dokumentation for udgifterne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelser for indkomstårene 2006 og 2007. Hovedbegrundelsen for afgørelserne var manglende dokumentation for de afholdte udgifter.

• Fremmed assistance: Fradrag blev kun godkendt i overensstemmelse med det selvangivne beløb (3.328.367 kr. i 2006 og 2.360.741 kr. i 2007). Klagerens anmodning om yderligere fradrag blev afvist, da der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation i form af grundbilag, fakturaer eller pengestrømme, og betalingsmåden (store kontante beløb) blev anset for usædvanlig.

• Lokaleomkostninger: Fradrag på 62.894 kr. i 2007 blev ikke godkendt. Selvom en lejeaftale angiveligt forelå, var der ingen dokumentation for, at betalingerne faktisk havde fundet sted.

• Diverse administrationsomkostninger: Fradrag på 29.954 kr. i 2007 blev ikke godkendt udover det skønsmæssigt fastsatte beløb på 15.000 kr. Landsskatteretten tiltrådte Skatteankenævnets skøn, da udgifterne ikke var dokumenteret ved grundbilag eller pengestrømme.

• Transportudgifter: Fradrag på 10.081 kr. i 2007 blev ikke godkendt udover det skønsmæssigt fastsatte beløb på 2.500 kr. Landsskatteretten tiltrådte Skatteankenævnets skøn, da udgifterne ikke var dokumenteret ved grundbilag eller pengestrømme.