Landsskatteretten om fradrag for varefakturaer, driftsmidler og ekstraordinære omkostninger i sambeskattet selskab

Sagen omhandler et selskabs klage over SKATs manglende godkendelse af fradrag for reguleringer vedrørende varefakturaer, driftsmidler, ekstraordinære omkostninger og driftsfremmede indtægter for indkomståret 2003. Selskabet, et brasiliansk datterselskab af H2 A/S, indgik i dansk sambeskatning fra 2003 og afviklede sin produktion og virksomhed i 2003.

SKAT tog udgangspunkt i selskabets endelige regnskab for 2003, som udviste et driftsresultat på -2.812.000 brasilianske reais (-6.075.888 kr.), i modsætning til et foreløbigt regnskab med et større underskud. Forskellen skyldtes, at en række fakturaer ikke var medregnet i det endelige regnskab, angiveligt på grund af manglende stempler fra bank og myndigheder, selvom transaktionerne ifølge selskabet havde fundet sted og var registreret i søsterselskabet H4 A/S.

Reguleringer med varefakturaer, driftsmidler og renter

Selskabet påklagede et beløb på 1.922.450 kr. vedrørende følgende reguleringer:

Varelager: Selskabet argumenterede for fradrag på 94.628 kr. for vareforbrug, idet en stor del af de indkøbte varer i 2001-2002 (465.949 kg) først blev solgt i 2003 (350.914 kg, svarende til 75,1%). Selskabet mente, at vareforbruget derfor hørte til i 2003, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT afviste fradraget, da selskabet ikke var angivet som modtager på fakturaerne, og dokumentationen var utilstrækkelig.

Rullemaskine: Selskabet krævede fradrag for den nedskrevne anskaffelsessum på 562.500 kr. for en rullemaskine købt i 2001 for 1.000.000 kr. og solgt i 2003. Selskabet henviste til, at maskinen ikke tidligere var bogført i selskabets afskrivningsberettigede saldo, og at salget var afgangsført. Den skattemæssige saldoværdi var opgjort som følger:

Selskabet henviste til Afskrivningsloven § 5a. SKAT afviste fradraget, da selskabet ikke havde dokumenteret, at rullemaskinen ikke allerede indgik i driftsmiddelsaldoen primo 2003, og krævede en specifikation af saldoen.

Inventar: Selskabet krævede fradrag for den nedskrevne anskaffelsessum på 756.384 kr. for inventar anskaffet i 2001 for 1.344.681 kr. og henviste til en rapport fra et brasiliansk revisionsfirma. Den skattemæssige saldoværdi var opgjort som følger:

SKAT afviste fradraget på grund af manglende dokumentation og usikkerhed om beløbets reelle tilknytning til inventaret.

Renter: Selskabet krævede fradrag på 508.938 kr. for "contractual interest" og henviste til årsrapporten, som var revideret af et internationalt revisionsfirma. SKAT afviste fradraget på grund af manglende dokumentation.

Ekstraordinære omkostninger

Selskabet fratrak 1.709.113 kr. som ekstraordinære omkostninger, angiveligt reguleringer for tidligere års transaktioner mellem nærstående parter. Selskabet argumenterede, at det sandsynligvis vedrørte varetransaktioner, som kunne være fradragsberettigede. SKAT afviste fradraget på grund af manglende dokumentation og periodisering, samt henvisning til Kursgevinstloven § 4, stk. 1 og Kursgevinstloven § 4, stk. 3 vedrørende tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Driftsfremmede indtægter

Selskabet fratrak 799.459 kr. som "nonoperating income". Selskabet kunne ikke fremlægge yderligere dokumentation ud over det officielle årsregnskab, men argumenterede for, at posten ofte er fradragsberettiget, og at årsrapporten var revideret. SKAT afviste fradraget på grund af manglende dokumentation for, at udgifterne var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i alle punkter, idet selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggjort de påståede fradrag.

Varelager

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne anses for at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede varefakturaer vedrørte selskabets drift, da selskabet ikke var angivet som modtager eller køber på de fremsendte fakturaer. Fradrag blev derfor ikke godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Rullemaskinen og inventaret

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 5 og Afskrivningsloven § 5a vedrørende afskrivning af driftsmidler og fradrag for tab. Retten bemærkede, at selskabet ikke havde fremlagt en specifikation af driftsmiddelsaldoen eller bogføringen for indkomstårene 2001, 2002 og 2003. Der var desuden usikkerhed om, hvorvidt beløbet for inventaret reelt vedrørte den påståede faktura. På dette grundlag anså Landsskatteretten det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til rullemaskinen og inventaret ikke allerede var indgået i indgangsværdien for 2003. Fradrag blev derfor nægtet.

Renter

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var tale om fradragsberettigede renteudgifter. Fradragsret blev derfor ikke indrømmet.

Ekstraordinære omkostninger

Landsskatteretten henviste til, at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrages, jf. Selskabsskatteloven § 31 og Selskabsskatteloven § 31a samt Kursgevinstloven § 4, stk. 1. Selvom Kursgevinstloven § 4, stk. 3 åbner for undtagelser, fandt retten, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at fordringerne var omfattet af denne undtagelse. Ligeledes kunne fradrag ikke ske efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Driftsfremmede indtægter

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var tale om udgifter, der var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Fradrag blev derfor ikke godkendt.