Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af negativt privatforbrug

Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2007, baseret på et negativt beregnet privatforbrug. Klageren var hovedanpartshaver i et selskab og direktions- samt bestyrelsesmedlem i flere andre selskaber. Klageren havde desuden købt en udlejningsejendom af sit holdingselskab, hvor overskuddet fra udlejningen ikke var selvangivet, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse af overskuddet for årene 2006-2008.

Klagerens revisor indsendte regnskab og kapitalforklaring for 2007, som viste et negativt privatforbrug. SKAT anmodede om kontospecifikationer for mellemregning med klagerens selskab og dokumentation for udbetalingstidspunktet af udbytte fra 2006 og 2007, men dette materiale blev ikke modtaget.

Beregning af privatforbrug

SKATs beregning af privatforbruget for klagerens husstand var som følger:

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 50.000 kr., idet et udbytte på 800.000 kr. (netto 576.000 kr.) fra 2006 ikke var udbetalt kontant, men godskrevet klagerens mellemregningskonto og anvendt løbende i 2007. Klageren argumenterede for, at beløbet ikke var anvendt i 2006, og at der ikke var købt formuegoder eller større indeståender i banken, hvilket skulle dokumentere, at beløbet var anvendt til privatforbrug i 2007.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten fandt, at det var uomtvisteligt, at privatforbruget var negativt. Der blev stillet krav om dokumentation for forhold, der kunne påvirke privatforbrugsopgørelsen, herunder køb/salg af private effekter og udbetalt udbytte henstående på en mellemregningskonto. Da den krævede dokumentation for mellemregningskontoen og handelspriser for Audi ikke blev fremlagt, blev den skønsmæssige forhøjelse fastholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst med 543.287 kr., hvilket bragte privatforbruget op på 150.000 kr.

Retten henviste til, at skattepligtige ifølge Skattekontrolloven § 1 skal selvangive deres indkomst, og erhvervsdrivende ifølge Skattekontrolloven § 3 skal indgive et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4.

Det blev anført, at skønsmæssige ansættelser normalt skal underbygges af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser, og Landsskatteretten var enig i Skatteankenævnets skøn over privatforbruget.

Det var ikke dokumenteret, at klageren havde en mellemregning med sit selskab, hvorfra der var foretaget udbetaling i indkomståret 2007. Ligeledes var handelspriser for klagerens Audi ikke dokumenteret, hvorfor det kunne tiltrædes, at der havde været et tab ved salg af denne.

De skønnede indtægter blev vurderet til at bringe klagerens privatforbrug op på et acceptabelt beskedent niveau, og der var ikke grundlag for at ændre skønnet over virksomhedens resultat.