Universitet dømt for forskelsbehandling efter forsinket etablering af lydteknologi til hørehæmmet studerende

Ligebehandlingsnævnet traf en delvis afgørelse i sagen. Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren på grund af sin hørenedsættelse har et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Rettens vurdering af lydteknologi og tekstning

Nævnet fandt, at universitetet havde overtrådt Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3 ved ikke at have etableret den nødvendige lydteknologi inden for rimelig tid. Da udbedringen tog fra september 2018 til maj 2019, blev klageren i denne periode afskåret fra at få et effektivt udbytte af undervisningen, hvilket udgjorde ulovlig indirekte forskelsbehandling.

For så vidt angår tekstning af videomateriale, fik universitetet derimod medhold. Nævnet vurderede, at universitetet havde løftet bevisbyrden for, at en pålagt tekstningsopgave af 20 timers videomateriale ville udgøre en for stor ressourcemæssig byrde. Nævnet lagde vægt på, at støtte til tekstning normalt bevilges via den offentlige SPS-ordning, hvilket også skete senere i forløbet.

Afgørelse og godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse for den manglende etablering af lydteknologi efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a og nævnets kompetence efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Universitetet uddybede afslaget med følgende punkter:

• Forlænget tid gives kun i ganske få, særlige tilfælde ved meget svære funktionsnedsættelser.
• Eksempler på bevillinger inkluderer studerende, der er blinde, døve eller multihandicappede med behov for tekniske hjælpemidler eller respirator.
• ADHD og depression blev ikke anset for at være en tilstrækkelig svær funktionsnedsættelse i denne kontekst.
• Da forberedelsestiden er 20 minutter, ville en forlængelse kun udgøre 5 minutter, hvilket universitetet ikke mente ville ændre på muligheden for at danne sig et overblik over pensum.

Klagers argumentation

Klageren fastholdt, at det psykiske handicap medfører et langsommere arbejdstempo og behov for øget koncentration for at håndtere stress og angst i eksamenssituationen. Klageren anførte, at de interne regler og universitetets praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling, da studerende med psykiske handicaps reelt er afskåret fra at opnå dispensation sammenlignet med studerende med fysiske handicaps.