Regulering af salgsmoms og købsmoms ved udlejning mellem holdingselskab og datterselskab

Sagen drejede sig om et holdingselskabs frivillige momsregistrering og fradrag for købsmoms i forbindelse med opførelse og udlejning af fast ejendom. Holdingselskabet opførte en ejendom og udlejede den til et datterselskab, som derefter fremlejede en del tilbage til holdingselskabet. I opførelsesperioden (2006-2009) fratrak holdingselskabet løbende købsmoms og opkrævede salgsmoms af udlejningen, men havde ikke ansøgt om frivillig momsregistrering i henhold til Momsloven § 51, stk. 1.

SKAT traf afgørelse om at regulere holdingselskabets salgsmoms med 2.153.437 kr. og nedsætte fradraget for moms af byggeomkostninger med 10.123.248 kr. for perioden 1. juli 2009 til 31. juli 2012. Begrundelsen var, at den del af udlejningen, hvor holdingselskabet selv var fremlejetager, ikke kunne anses for 'erhvervsmæssig' i henhold til Momsloven § 51, idet der var sammenfald mellem udlejer og fremlejetager, og formålet ikke var at udvinde økonomisk udbytte, da priserne var identiske. SKAT henviste til SKM2001.409.ØLR.

Holdingselskabet påstod, at den samlede udlejning var erhvervsmæssig, og at der derfor ikke skulle ske regulering af salgsmoms eller fradrag for købsmoms. Selskabet argumenterede for, at holdingselskabet og datterselskabet er to selvstændige juridiske enheder, der handlede på markedsvilkår, og at 'erhvervsmæssig udlejning' i Momsloven § 51 skulle fortolkes i overensstemmelse med Momsloven § 6 og skattemæssig praksis, hvor fokus er på hensigten om at udvinde økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis overskud. Selskabet gjorde subsidiært gældende, at SKATs krav om tilbagebetaling af moms på opførelsesomkostninger var forældet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke forelå en sådan identitet mellem lejer og udlejer, som var tilfældet i Østre Landsrets afgørelse SKM2001.409.ØLR. Dette skyldes, at holdingselskabet og datterselskabet hver især udgør to selvstændige juridiske personer.

På baggrund heraf blev det fastslået, at:

• Der ikke skulle ske regulering af holdingselskabets salgsmoms vedrørende den del af udlejningen, som datterselskabet fremlejede tilbage til holdingselskabet.
• Der ikke skulle ske regulering af holdingselskabets fradrag for købsmoms af byggeomkostningerne for de samme lokaler.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at det er betænkeligt at antage, at kravet om "erhvervsmæssig udlejning" i Momsloven § 51, stk. 1 indebærer et krav om, at udlejningens formål skal være at udvinde et økonomisk overskud. Retten henviste til, at begrebet "erhvervsmæssig" bør have samme indhold som i Momsloven § 1, og at Skatteministeriet i den påberåbte landsretsafgørelse selv gjorde gældende, at kravet om "erhvervsmæssig udlejning" skal forstås som et krav om, at udlejningen skal ske for udlejers regning og risiko.

Spørgsmålet om forældelse blev ikke behandlet yderligere, da Landsskatteretten fandt, at udlejningen var erhvervsmæssig.