Bankoforening anset for personlig virksomhed grundet sammenblanding af økonomi og manglende overholdelse af vedtægter

Sagen omhandler en kvinde, der drev en bankoforening, som hun hævdede var almenvelgørende. SKAT havde oprindeligt meddelt midlertidig skattefrihed baseret på foreningens vedtægter. En politianmeldelse for svindel førte dog til en undersøgelse, der afslørede, at foreningen ikke opfyldte de grundlæggende krav for at være en selvstændig juridisk enhed. Der var aldrig afholdt en stiftende generalforsamling, bestyrelsen var ikke valgt, og der var fuldstændig sammenblanding af foreningens og kvindens private økonomi, hvor foreningens midler blev brugt til private udgifter som bilreparationer og personlige indkøb.

SKAT omkvalificerede på denne baggrund bankoforeningen til en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed for indkomstårene 2008-2011. Dette medførte, at kvinden blev personligt skattepligtig af virksomhedens overskud, og at virksomheden blev anset for momspligtig. De store donationer, virksomheden havde givet til velgørende formål, kunne kun fradrages i kvindens personlige indkomst med det begrænsede beløb, der er tilladt efter Ligningsloven § 8 A.

SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat og momstilsvar baseret på de fremlagte grundbilag og kolonnebøger. Resultatet for de enkelte år blev opgjort som følger:

Klageren fastholdt, at der var tale om en reel forening, men Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten fandt, at den omhandlede bankovirksomhed ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt i form af en forening, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Begrundelsen var, at de grundlæggende krav til en forening ikke var opfyldt:

• Det var ikke dokumenteret, at der var afholdt en stiftende generalforsamling.
• Der var ikke sket en formel godkendelse af vedtægter eller valg af en bestyrelse.
• Der var en fuldstændig sammenblanding af klagerens private økonomi og virksomhedens økonomi.

Landsskatteretten fastslog, at den oprindelige meddelelse fra SKAT om midlertidig skattefrihed og de afholdte "ris og ros møder" ikke kunne ændre på, at virksomheden reelt blev drevet som en personlig virksomhed af klageren. Derfor skulle indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Da SKATs opgørelse af resultatet var baseret på klagerens egne grundbilag og optegnelser, fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte det skønsmæssige resultat. Retten bekræftede desuden, at fradrag for gaver til almenvelgørende formål var korrekt begrænset til det maksimale beløb i henhold til Ligningsloven § 8 A, stk. 1.