Genoptagelse og omvalg af overskudsdisponering som følge af forkert kapitalafkastsats

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001, med henblik på at foretage omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning i virksomhedsordningen. Anmodningen blev fremsat som følge af SKATs styresignal SKM 2011.810, der anerkendte en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010.

SKAT afviste oprindeligt anmodningen med henvisning til, at en ændring i kapitalafkastet ikke medførte adgang til at ændre i opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette krævede en ændring i virksomhedens indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT henviste desuden til betingelserne for ændring af skatteansættelsen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren skulle have mulighed for at optimere indkomsten, som det ville have været muligt, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt. Målet var at begrænse beskatning med topskat ved at afpasse den personlige indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatteretten fandt, med henvisning til tidligere kendelser (SKM 2013.767 og SKM 2014.730), at den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde haft betydning for klagerens overskudsdisponering. Retten fastslog, at klageren var berettiget til genoptagelse af ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Dette gjaldt dog kun for ændringer, der havde en dokumenteret, direkte sammenhæng med den for høje kapitalafkastsats, og de faktiske hævninger kunne ikke ændres. SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens sag. Dette skyldtes, at den forkert opgjorte kapitalafkastsats, som beskrevet i SKM 2011.810, havde haft direkte betydning for klagerens overskudsdisponering i virksomhedsordningen.

Retten henviste til tidligere kendelser, herunder SKM 2013.767 og SKM 2014.730, som fastslog, at ændringer i overskudsdisponering, herunder hensættelser til senere hævninger, er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.

Det blev fastslået, at hvis klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats på tidspunktet for indkomstdisponeringen, ville det have været muligt at afpasse den personlige indkomst til topskattegrænsen med et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats havde således medført uhensigtsmæssige selvangivne valg og en højere skattebetaling end nødvendigt.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren var berettiget til genoptagelse af ansættelsen med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 og til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30. Omvalget skulle dog være direkte forbundet med ændringen, og de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres. Kapitalafkastgrundlagene kunne heller ikke ændres.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001.