Maskeret udlodning: Kontante hævninger i selskab anset som udlodning til direktør

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 935.000 kr., som blev anset for maskeret udlodning fra klagerens selskab, [virksomhed2] ApS (senere [virksomhed4] ApS), i indkomståret 2009.

Klageren var direktør og ejer af selskabet, hvis formål var handel og industri, og senere bygge- og anlægsvirksomhed.

SKATs afgørelse byggede på, at en række kontante hævninger på selskabets bankkonto i 2009, foretaget af klageren, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som driftsudgifter. Disse hævninger, i alt 935.000 kr., blev anset for maskeret udlodning til klageren. SKAT henviste til tidligere afgørelser, herunder LSR2008.06-00074, hvor kontante hævninger ligeledes blev anset som udlodning til hovedaktionærer.

SKAT påpegede, at der manglede kassekladde i selskabet, og at der var uoverensstemmelser mellem fakturaer fra leverandøren ”[virksomhed10]” og de bogførte udgifter. Blandt andet var der en difference på 622.960 kr. mellem bogførte udgifter og modtagne fakturaer fra ”[virksomhed10]”. Desuden var flere fakturaer fra ”[virksomhed10]” udstedt med samme fakturanummer, og selvom fakturaerne angav bankoverførsel som betalingsmetode, var de omstridte beløb hævet kontant af klageren.

Klagerens argumenter

Klageren bestred afgørelsen og anførte, at de kontante hævninger var betaling for udført arbejde af ”[virksomhed10]” (ejet af [person2]), og at han ikke personligt havde modtaget nogen del af beløbet. Han fremlagde en attestation fra [person2], der bekræftede modtagelsen af de kontante beløb som a conto-betaling for udført arbejde. Klageren mente, at der var fradragsret i selskabet for de udstedte fakturaer, og at [person2]s virksomhed var korrekt registreret på tidspunktet for faktureringen.

Oversigt over kontante hævninger i 2009

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af maskeret udlodning.

Retten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, hvorefter alt, hvad der udloddes fra et selskab til en aktionær, beskattes som maskeret udlodning.

Det blev fastslået, at bevisbyrden for, at de kontante hævninger var anvendt til betaling af selskabets udgifter, påhvilede klageren. Retten bemærkede, at beviskravene skærpes under omstændigheder som de foreliggende, hvor der var tvivl om hævningernes anvendelse.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Der var ingen godtgjort sammenhæng mellem de kontante hævninger og de omhandlede fakturaer eller betalingen af disse.
• Der var ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem de udstedte fakturaer og de påståede betalinger, der skulle være tilgået ”[virksomhed10]”.
• Det blev anset for en usædvanlig fremgangsmåde, at erhvervsmæssige fakturaer af betydelig størrelse blev betalt kontant.
• Den fremlagte erklæring fra [person2] var udarbejdet efterfølgende og blev ikke tillagt selvstændig betydning af Landsskatteretten, henset til sagens øvrige oplysninger.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde ført et sikkert bevis for, at de kontante hævninger var anvendt til betaling af [virksomhed2] ApS's driftsudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.