Landsskatteretten: Fordeling af overskud i interessentskab og fradrag for fremmed arbejde – manglende dokumentation

Sagen omhandlede klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, specifikt vedrørende fordeling af overskud fra et interessentskab og fradrag for udgifter til fremmed arbejde. SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.217.003 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2008 partner i interessentskabet [virksomhed1] I/S, som blev opløst medio 2008, hvorefter klageren startede den personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed2]. Der forelå ingen skriftlig interessentskabskontrakt, og samarbejdet hvilede på en mundtlig aftale, hvor klageren stod for det praktiske arbejde, og partneren, [person1], stod for det administrative og økonomiske. Klageren havde ikke adgang til virksomhedens bankkonti.

SKAT havde skønsmæssigt fastsat klagerens andel af overskuddet fra [virksomhed1] I/S til 667.968 kr., svarende til 50 % af det samlede overskud, baseret på en råbalance for perioden 1. januar – 30. juni 2008. Klageren havde selvangivet 0 kr. i overskud.

Derudover havde klageren fratrukket 549.035 kr. for fremmed arbejde udført af [virksomhed3] (269.035 kr.) og [virksomhed4] ApS (280.000 kr.). SKAT konstaterede, at begge virksomheder ikke var aktivt registrerede på tidspunktet for fakturaudstedelse. Betalingerne var angiveligt sket kontant, men SKAT kunne ikke afstemme disse med hævninger eller overførsler fra klagerens bankkonti. De fremlagte fakturakopier indeholdt stavefejl og ukorrekte adresser. Klageren fremlagde bankudskrifter med håndskrevne notater om kontante hævninger til ”underleverandør” på i alt 576.900 kr.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs forhøjelse. Vedrørende overskudsfordelingen lagde SKAT til grund, at interessentskabet var ejet i lige sameje, da der ikke var dokumenteret en anderledes ejerandel. Mundtlige aftaler er svære at bevise over for tredjemand, og den fremsendte råbalance kunne ikke ændre denne opfattelse.

Vedrørende fradrag for fremmed arbejde henviste SKAT til Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6 (formodentlig en fejl i teksten, da den henviser til § 6 for erhvervsdrivende, men den korrekte henvisning er Skattekontrolloven § 3) samt Bogføringsloven § 9 om dokumentation af bilag. SKAT fandt det usædvanligt med kontant betaling af store beløb i rengøringsbranchen og usandsynligt, at beløbene var hævet op til seks gange samme dag for at dække en faktura. Bilagene blev ikke anset for behørige, og den fremsendte timeopgørelse kunne ikke sandsynliggøre udgifterne i tilstrækkeligt omfang, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes. Han forklarede, at den manglende interessentskabskontrakt skyldtes tillid mellem venner, og at den mundtlige aftale indebar en skævdeling af arbejdsindsatsen og dermed overskuddet. Han henviste til råbalancen, der viste, at partneren havde hævet mere end klageren, og mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde realiseret den forhøjede indkomst. Eventuelle krav mod partneren skulle først beskattes ved faktisk betaling.

Vedrørende fradrag for fremmed arbejde anførte klageren, at underleverandører var nødvendige grundet øget arbejdsmængde. Han var ikke bekendt med, at underleverandørerne ikke var aktivt registrerede, og mente, at han ikke kunne gøres ansvarlig herfor. Kontant afregning var ifølge klageren sædvanligt i branchen. Han henviste til de kontante hævninger på bankudskrifterne som dokumentation for betalingerne og argumenterede for, at det fakturerede arbejde var udført, og at han ikke personligt kunne have udført det. Klageren mente, at SKAT stillede for strenge formkrav til bevisførelsen, og at der var forskel på skattemæssige og momsmæssige fradragskrav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på begge punkter.

Vedrørende fordeling af overskud fra interessentskabet:

• Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt dokumentation for en aftale om skævdeling af virksomhedens overskud mellem klageren og hans samarbejdspartner. Udgangspunktet er derfor, at over- og underskud fordeles ligeligt mellem interessenterne og medregnes ved opgørelse af interessenternes skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

Vedrørende fradrag for udgift til fremmed arbejde:

• Landsskatteretten fandt, at der forelå unormale forhold, hvilket medførte skærpede bevismæssige krav for, at fakturaerne kunne anses for reelle, jf. SKM2009.325ØLD.
• De unormale forhold omfattede:
  • Fakturaudstedernes adresser var stavet forkert.
  • Driften for begge fakturaudstedere var ophørt på tidspunktet, hvor fakturaerne blev udfærdiget.
  • Der var ikke påvist en pengestrøm, der understøttede betalingerne.
  • Påstanden om, at fakturaerne var betalt kontant, havde formodningen imod sig, da det forekom usandsynligt, at fakturaerne var betalt med mange kontante hævninger – ofte flere gange om dagen – og med runde beløb.
• På baggrund heraf lagde Landsskatteretten til grund, at fakturaerne ikke var reelle, og fradrag for udgifterne blev derfor nægtet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.