Afgørelse om registreringsafgift for bus – socialpædagogisk opholdssted

Sagen omhandlede en ansøgning fra Fonden [fonden], et socialpædagogisk opholdssted, om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKAT havde afslået ansøgningen, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Fonden [fonden] er godkendt i henhold til Lov om social service § 142 til anbringelse af børn og unge i alderen 13-18 år (med mulighed for forlængelse til 23 år). Målgruppen omfatter unge, der er omsorgssvigtede, følelsesmæssigt skadede, tilknytningsforstyrrede, normløse, grænsesøgende, destruktive/selvdestruktive, aktive misbrugere, voldskriminelle, berigelseskriminelle, ubeskrevne/ikke afdækkede, eller unge der skal beskyttes mod overgreb eller hvor samfundet skal beskyttes mod deres adfærd. Institutionen modtager ikke psykisk syge med psykiatrisk diagnose eller fysisk/psykisk handicappede.

Institutionen er organiseret i flere afdelinger (Akutafdelingen, [virksomhed1] [adresse3], [virksomhed1] [adresse4], [virksomhed1] [adresse1] og [virksomhed1] [adresse5]), der tilbyder en struktureret hverdag med faste rammer, observation, udredning og socialpædagogisk arbejde. Det overordnede mål er at hjælpe de unge til at udnytte deres potentiale, begå sig i samfundet, varetage arbejde/uddannelse og modstå stoffer og kriminalitet. Personalenormeringen omfatter pædagogisk personale, psykologer og konsulenter.

SKATs begrundelse

SKAT afslog ansøgningen med henvisning til, at institutionen ikke kunne sidestilles med plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner, som er en betingelse for afgiftsfritagelse. SKAT lagde vægt på, at institutionens formål i overvejende grad var adfærdsregulerende og resocialiserende, og at den ikke ydede pleje og behandling af en karakter, der kunne sammenlignes med den, der foregår på plejehjem og ældrecentre. SKAT henviste til Østre Landsrets dom SKM2005.181.ØLR og Højesterets dom SKM2006.651.HR.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at ansøgningen skulle imødekommes. Det blev fremhævet, at Fonden [fonden] tidligere havde fået afgiftsfritagelse til busser, også efter Højesteretsdommen fra 2006, hvilket indikerede en skærpelse af praksis. Klageren mente, at SKAT overfortolkede dommen og argumenterede for, at det afgørende måtte være den del af plejen, hvortil der kræves anvendelse af bil, og ikke den generelle intensitet af personlig pleje. Det blev anført, at de unge i behandling krævede intensiv og konstant pleje, og at en stor del var stærkt udadreagerende, hvilket gjorde transport med institutionens egen bil nødvendig, da andre transportmidler ikke var mulige. Det blev også nævnt, at institutionen modtog straffeafsonere, hvilket krævede transporter af samme karakter som i sikrede institutioner, der har ret til afgiftsfri busser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afslå ansøgningen om fritagelse for registreringsafgift for busser. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at anse de enkelte enheder i institutionen som selvstændige institutioner i relation til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Afgørelsen beroede derfor på, om institutionen som helhed opfyldte forudsætningerne for afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten vurderede, at det oplyste om den samlede institutions virke, pleje- og behandlingsbehovet hos brugerne, den samlede personalenormering og den ydede bistand ikke var tilstrækkeligt dokumenteret til at opfylde betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til bestemmelsen. Derfor blev afgørelsen om nægtelse af fritagelse for registreringsafgift ved indkøb af køretøj til institutionen stadfæstet.