Afgiftsfritagelse for bus til daginstitution - lignende institutioner - Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a

Sagen omhandler en ansøgning fra [virksomhed1], en daginstitution under Kommunen, om fritagelse for betaling af registreringsafgift ved køb af en bus. SKAT havde afvist ansøgningen med henvisning til, at institutionen ikke blev anset for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a.

[virksomhed1] er et kombineret arbejds-, aktivitets- og træningstilbud, der drives efter Serviceloven § 103 og Serviceloven § 104. Institutionen tilbyder beskæftigelses- og aktivitetsterapi for borgere med betydelige og varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner, visiteret via Kommunen. Borgerne er tilknyttet tilbuddene over flere år, og mange modtager førtidspension. Institutionen varetager pleje- og behandlingsopgaver for borgerne, herunder hjælp til basale opgaver som måltider og toiletbesøg, ofte med brug af lift. Personalet består af pædagoger, værkstedsassistenter, social- og sundhedsassistenter samt fysioterapeuter, der er uddannet til at håndtere stærkt handicappede mennesker. Opholdet har et stimulerende sigte og ikke et midlertidigt jobafklarende eller aktiverende sigte.

SKATs afgørelse var baseret på en vurdering af, om [virksomhed1] kunne anses for en "lignende institution" i forhold til plejehjem og ældrecentre, som krævet i Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a. SKAT lagde vægt på, at hovedparten af borgerne ikke blev anset for at have behov for intensiv og konstant pleje på samme måde som plejehjemsbeboere. Desuden blev personalets normering og sammensætning samt karakteren af de udførte arbejdsopgaver ikke sidestillet med pleje og behandling på plejehjem og ældrecentre. SKAT henviste til SKM2006.651.HR, som skærpede kravene til "lignende institutioner". Tidligere afgiftsfritagelser kunne ikke danne grundlag for forventningsprincippet, da fortolkningen af begrebet var blevet fastsat af Højesteret.

Klageren argumenterede for, at alle brugere havde varig og betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og at de fleste boede på specialinstitutioner og kom til [virksomhed1] på samme måde som beboere på plejecentre. Klageren fremhævede, at plejeopgaverne blev udført af særligt uddannet personale, herunder socialpædagoger, og at disse opgaver var sidestillede med dem i en plejebolig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte afgiftsfritagelse for bussen.

Retten lagde vægt på følgende:

• Ifølge Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a er køretøjer, som busser omhandlet i Registreringsafgiftsloven § 5a, stk. 1, nr. 2, fritaget for afgift, hvis de anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter for at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.
• Med henvisning til Østre Landsrets dom af 25. april 2005 (SKM2005.181.ØLD), stadfæstet af Højesteret den 4. september 2006 (SKM2006.651.HR), blev det fastslået, at et pleje- og behandlingskriterium fortsat skal anvendes ved fortolkningen af "lignende institutioner".
• Ud fra en samlet vurdering ansås klageren ikke for at være fritaget for afgift. Dette skyldtes, at hovedparten af brugerne ikke blev anset for at være handicappede på en måde, der medførte behov for intensiv og konstant pleje i lovens forstand.
• Der blev desuden lagt vægt på personalets normering og sammensætning. De arbejdsopgaver, der varetages af institutionen som helhed, blev ikke anset for at være af en karakter, der kunne sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre.
• Institutionen opfyldte ikke betingelserne for at støtte ret på forventningsprincippet, da der var tale om en ny tilladelse, og Højesteret havde fastsat fortolkningen af "lignende institutioner".