Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - Underleverandører anset som ansatte

Sagen omhandler SKATs afgørelse om manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) samt selskabets hæftelse herfor. SKAT havde fastsat manglende indeholdelse af A-skat til i alt 1.300.260 kr. og AM-bidrag til 205.575 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Faktiske omstændigheder

Selskabet driver distributionsvirksomhed og har i perioden 2010-2011 benyttet en række underleverandører til at udføre distributionsopgaver for kunder som [virksomhed11] A/S og [virksomhed12] P/S. Selskabet var kun registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for sin direktør. SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet for underleverandørerne afslørede, at der for de fleste fakturaer var foretaget aconto-udbetalinger, ofte kontant, hvorefter fakturaer på samlede beløb blev udstedt. Kun en enkelt faktura var kvitteret for modtagelse af beløb. SKAT konstaterede, at flere underleverandører var ophørt, under konkurs, eller at deres direktører var udrejst af Danmark, hvilket gjorde det vanskeligt at bekræfte samhandlen. Der var desuden uoverensstemmelser mellem fakturerede og betalte beløb for nogle underleverandører, og fakturaerne manglede ofte specifikke angivelser af de leverede ydelser.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for købsmoms fra disse underleverandører, da fakturaerne blev anset for fiktive. På baggrund af manglende dokumentation og bekræftelse af samhandel antog SKAT, at selskabet reelt havde haft ansatte, for hvilke der ikke var indeholdt A-skat og AM-bidrag. SKAT fastsatte indeholdelsesprocenten til 55 pct. for A-skat og 8 pct. for AM-bidrag, da der ikke forelå skattekort.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at der ikke var grundlag for at pålægge indeholdelsespligt, da underleverandørerne agerede som selvstændigt virkende tredjemænd. Selskabet hævdede, at alle underleverandører var lovligt oprettede virksomheder, og at den udførte assistance var løbende dokumenteret og betalt. Selskabet fremlagde samarbejdskontrakter med syv af de ni underleverandører og forklarede, at brugen af mange underleverandører skyldtes et konkurrencepræget marked, hvor priserne konstant ændrede sig. Kontant betaling var ifølge selskabet en almindelig praksis, og dags dato-kvitteringer blev udfærdiget for at undgå misforståelser. Selskabet henviste til praksis, der afgrænser selvstændig erhvervsvirksomhed fra ansættelsesforhold, herunder TfS 1988.233 og TfS 1988.236. Selskabet argumenterede desuden for, at bevisbyrden for, at der ikke var tale om brug af underleverandører, lå hos SKAT, jf. SKM2012.137.BR, og at skriftlig dokumentation som udgangspunkt skulle lægges til grund, jf. SKM2010.784.VLR.

Selskabet oplyste endvidere, at distributionsaftalen med [virksomhed11] A/S indeholdt en klausul om, at selskabet ikke måtte overdrage rettigheder eller forpligtelser til tredjemand uden skriftligt samtykke. Selskabet fastholdt dog, at det ikke havde overdraget sine forpligtelser, men blot anvendt underleverandører til at udføre de opgaver, selskabet selv var forpligtet til at levere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) samt selskabets hæftelse herfor. Retten henviste til følgende lovgrundlag:

• Kildeskatteloven § 43, stk. 1 definerer A-indkomst som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
• Kildeskatteloven § 46, stk. 1 fastslår indeholdelsespligten for den, for hvis regning udbetalingen foretages.
• Kildeskatteloven § 48, stk. 7 angiver, at 55 pct. skal indeholdes, hvis skattekort ikke er modtaget.
• Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 2 omhandler den indeholdelsespligtiges ansvar og hæftelse.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1 fastsætter bidragspligten og grundlaget herfor.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 3, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 8 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11 (tidligere lovhenvisninger før 2011) vedrører ligeledes bidragsgrundlaget.

Landsskatteretten bemærkede, at en tidligere kendelse af samme dato havde stadfæstet SKATs afgørelse om, at købsmoms på 642.476 kr. ikke var godkendt, da fakturaer fra underleverandører blev anset for fiktive.

Retten anerkendte, at arbejdet med omdeling faktisk var udført, og at direktøren ikke alene kunne have varetaget opgaven. Dog fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde godtgjort, at de fremlagte fakturaer var reelle, og at betalingerne var objektivt dokumenteret. Dette skyldtes blandt andet:

• Meget begrænsede oplysninger om ydelserne på fakturaerne.
• Manglende objektiv dokumentation for kontante betalinger, herunder aconto-udbetalinger, hvor fakturaer først blev udstedt efterfølgende.
• Problemer med at bekræfte samhandel med flere underleverandører, herunder at nogle var afmeldt for moms, under konkurs, eller at direktører var udrejst af landet.
• Kontrakter med underleverandører, hvor underskrivere først blev direktører efter aftalens indgåelse.

Et afgørende punkt var distributionsaftalen mellem selskabet og dets kunde, [virksomhed11], som i punkt 13.1 og 13.2 fastslog, at selskabet ikke måtte overdrage rettigheder uden skriftligt samtykke, og at selskabet skulle anvende egne ansatte medarbejdere til udførelse af ydelserne. Dette stred mod selskabets påstand om brug af selvstændige underleverandører.

På baggrund heraf tiltrådte Landsskatteretten, at selskabet reelt havde haft ansat lønnet personale udover den selvangivne direktør. Da selskabet ikke havde godtgjort, at SKATs skøn over lønningerne var urimeligt eller baseret på et forkert grundlag, blev afgørelsen stadfæstet. Endvidere fandt Landsskatteretten, at selskabet hæftede for betalingen af A-skat og AM-bidrag, idet fastsættelse af hæftelse anses for en afledt ændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 45.