Genoptagelse og ændring af kapitalafkast i virksomhedsordning – For høj kapitalafkastsats

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2000-2001, 2003-2006 og 2008-2010. Baggrunden var et styresignal fra SKAT, offentliggjort i SKM2011.810, som meddelte en praksisændring vedrørende beregningen af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen. SKAT havde gennem en årrække beregnet satsen for højt, hvilket for nogle skattepligtige havde været til ugunst.

Klageren, der driver landbrugs- og udlejningsejendomme samt en vindmølle under virksomhedsordningen, anmodede om at få nedsat kapitalafkastet og forøget det opsparede overskud i virksomhedsordningen for de berørte år. Klageren henviste til, at den for høje kapitalafkastsats havde medført en tvangshævning af kapitalafkastet, især på grund af finansielle aktiver i virksomhedsordningen, og at dette havde stillet klageren ringere.

SKATs afgørelse

SKAT afviste klagerens anmodning om genoptagelse. SKAT argumenterede, at styresignalet ikke gav adgang til at ændre overskudsdisponeringen, da det krævede en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud i henhold til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT fastholdt, at virksomhedens overskud ville forblive uændret, selvom kapitalafkastet blev ændret, og at en nedsættelse af kapitalafkastet ville medføre et større resultat beskattet som personlig indkomst, hvilket ville være til ugunst for klageren.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at der skulle ske genoptagelse og ændring af kapitalafkast og opsparet overskud. Klageren fremlagde detaljerede opgørelser, der viste, at det selvangivne kapitalafkast var 1.482.650 kr. for højt for de omhandlede år. Klageren argumenterede, at den valgte indkomstdisponering, hvor hele årets kapitalafkast blev beskattet for at kunne hæve personlig indkomst, var en fast strategi. Den forkerte kapitalafkastsats havde tvunget klageren til at beskatte et højere kapitalafkast, end nødvendigt, og dermed begrænset opsparingsmulighederne i virksomhedsordningen. Klageren henviste til styresignalets punkt 2.2, der specifikt nævner tvangshævning af kapitalafkast som følge af finansielle aktiver og kapitalafkast, der indgår i ægtefællers topskatteberegning, som eksempler på tilfælde, hvor genoptagelse er mulig.

Klageren anførte desuden, at selv hvis Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 ikke direkte gav adgang til ændring, kunne den generelle omvalgsbestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 30 anvendes. Dette skyldtes, at SKATs forkerte udmelding af kapitalafkastsatser havde haft betydning for klagerens valg og medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Klageren henviste til tidligere praksis (SKM 2007.371) hvor omvalg var accepteret, selv uden en direkte ændring af skatteansættelsen.

Kammeradvokatens udtalelse

Kammeradvokaten indstillede, at klageren fik medhold. Det blev fremhævet, at styresignalets punkt 2.2 direkte gav adgang til genoptagelse i tilfælde af tvangshævning af kapitalafkast som følge af finansielle aktiver. Desuden var der adgang til selvangivelsesomvalg i medfør af Skatteforvaltningsloven § 30, da der var en direkte sammenhæng mellem korrektionerne af de fejlagtige tvangshævninger og klagerens ønske om omvalg. Kammeradvokaten understregede dog, at omvalget skulle begrænses til valg, der havde en direkte forbindelse til de ændringer, der fulgte af korrektionen af kapitalafkastsatsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og pålagde SKAT at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2001, 2003-2006 og 2008-2010 med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• SKATs styresignal SKM2011.810 anerkendte, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen gav adgang til genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27 for skattepligtige, der var stillet dårligere. Styresignalet nævnte specifikt tvangshævning af kapitalafkast som følge af finansielle aktiver som et sådant tilfælde.
• Selvom Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1 ikke direkte giver adgang til at ændre overskudsdisponeringen, når virksomhedens samlede skattepligtige overskud ikke ændres, udelukker denne bestemmelse ikke anvendelsen af den generelle omvalgsbestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 30.
• Betingelserne for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 blev anset for opfyldt. Den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde direkte betydning for klagerens valg af indkomstdisponering og medførte utilsigtede skattemæssige konsekvenser, idet for meget af virksomhedens overskud blev tvangshævet og ikke opsparet.
• Omvalget er begrænset til de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket var tilfældet i denne sag.