Genoptagelse og ændring af kapitalafkast i virksomhedsordning som følge af SKM 2011.810

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2005. Baggrunden for anmodningen var SKATs styresignal SKM 2011.810, der oplyste, at kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2006 og 2008-2010 var urigtigt opgjort. Klageren, der driver selvstændig landbrugsvirksomhed, anmodede via sin revisor om ekstraordinær genoptagelse for at formindske kapitalafkastet og derved forøge den opsparede personlige indkomst i virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT afviste genoptagelsen med den begrundelse, at styresignalet SKM 2011.810 alene gav ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. SKAT mente ikke, at en ændring i kapitalafkastet samtidig gav adgang til at ændre størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, da dette er særskilt reguleret i Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1. SKAT fastholdt, at virksomhedens overskud ikke ændres ved en ændring af kapitalafkastet, og at der derfor ikke kunne ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Klagerens påstand

Klagerens repræsentant fastholdt, at skatteansættelserne skulle genoptages, så kapitalafkastet blev nedsat, og det opsparede overskud i virksomhedsordningen tilsvarende forøget. Det blev anført, at den for høje kapitalafkastsats havde medført en højere beskatning, end hvis indkomsten var blevet beskattet som virksomhedsindkomst, og der blev henvist til fremlagte beregninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Retten henviste til SKATs styresignal SKM 2011.810, som angiver, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen kan medføre genoptagelse af ansættelserne efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27. Styresignalet nævner specifikt tvangshævning af kapitalafkast som et tilfælde, hvor en for høj sats har medført en for høj skatteberegning. Det blev også anført, at skattepligtige kan anmode om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens opsparingsmuligheder i virksomhedsordningen for de pågældende indkomstår havde været begrænset som følge af finansielle aktiver, jf. Virksomhedsskatteloven § 4. Det "tvangshævede" kapitalafkast skulle have været mindre, hvilket ville have muliggjort opsparing af yderligere beløb i virksomhedsordningen, hvis kapitalafkastsatsen ikke var beregnet for højt.

Retten henviste endvidere til sin egen kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, hvor der i en lignende sag blev givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 26, Skatteforvaltningsloven § 27 og Skatteforvaltningsloven § 30 var opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne ligeledes var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren og havde medført, at for meget af virksomhedens overskud var tvangshævet og ikke opsparet.

Derfor tillades genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, så tvangshævningerne nedsættes. Samtidig gives tilladelse til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Det blev understreget, at omvalg kun kan ske, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats, hvilket var tilfældet i denne sag, hvor den for høje sats havde medført for høje tvangshævninger i medfør af Virksomhedsskatteloven § 4.