Selskab hæftede for medarbejders momsunddragelse via TastSelv

Sagen omhandler et selskabs hæftelse for en efteropkrævning af moms på 330.078 kr. Efteropkrævningen skyldtes, at selskabets tidligere regnskabschef havde begået underslæb ved systematisk at indberette for høj købsmoms via SKATs TastSelv-system. Regnskabschefen indberettede først de korrekte tal og printede en kvittering til selskabets bogholderi, hvorefter han loggede ind igen og ændrede angivelsen til selskabets fordel. Differencen blev efterfølgende overført til regnskabschefens private konti. Regnskabschefen blev idømt fængselsstraf for forholdet.

Momstilsvar og differencer

De urigtige angivelser resulterede i følgende differencer mellem selskabets regnskab og de indberettede tal:

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede for, at det ikke skulle hæfte for momskravet. Hovedpunkterne var:

• Medarbejderens handlinger var kriminelle, helt abnorme og upåregnelige, og lå derfor uden for selskabets kontrolsfære.
• Selskabet var den forurettede part i sagen og burde ikke pålægges hæftelsen.
• Der var ingen lovhjemmel i Momsloven eller Opkrævningsloven til at pålægge selskabet hæftelse for en medarbejders kriminelle handlinger.
• SKATs TastSelv-system, som tillod ændringer uden sporing, var en medvirkende årsag til misbruget, og risikoen herfor burde påhvile SKAT.
• Selskabet henviste til principper fra strafferetten og erstatningsretten (herunder dommen U.2005.2990V), hvor en arbejdsgiver ikke blev holdt ansvarlig for en medarbejders abnorme handlinger.

SKATs argumenter

SKAT fastholdt efteropkrævningen med følgende begrundelse:

• Regnskabschefen handlede på vegne af virksomheden i kraft af sin stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2.
• Selskabet er som registreret virksomhed ansvarlig for at angive korrekt moms, jf. Momsloven § 56 og § 57.
• Det er selskabets ansvar at etablere interne kontroller, der kan forhindre misbrug af TastSelv-systemet.
• Selskabet hæfter for betalingen i henhold til Opkrævningsloven § 10.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af moms.

Retten fandt, at selskabet som afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 3, stk. 1, hæftede for de urigtige momsangivelser. De urigtige angivelser blev anset for indgivet af regnskabschefen på vegne af selskabet. Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Regnskabschefen var ansat i selskabet, og momsindberetning var en del af hans arbejdsområde.
• Den fejlagtigt angivne moms blev udbetalt til selskabets konti, hvorfor selskabet opnåede en uberettiget økonomisk fordel i første omgang.
• Det forhold, at regnskabschefen efterfølgende begik underslæb ved at overføre beløbene til sig selv, ændrede ikke på selskabets hæftelse over for SKAT.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet havde indgivet urigtige angivelser og derfor var forpligtet til at betale det skyldige beløb i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, samt Opkrævningsloven § 5, stk. 1 og § 10. Retten bemærkede, at SKAT ikke var eller burde have været bekendt med, at regnskabschefen handlede uden for sin bemyndigelse. Det påhviler under alle omstændigheder selskabet at sikre korrekte momsangivelser, jf. Momsloven § 57, stk. 1.