Afslag på godtgørelse af transportudgifter - manglende samtykke fra opholdsamtskommune

En kvinde med bopæl i A amtskommune, der var blevet opereret for kræft på et hospital i samme amtskommune, rejste på ferie til en ø i B amtskommune. Mens hun var på ferie, forværredes hendes tilstand akut. Ægteparret valgte at lade sig transportere med Falck direkte til hospitalet i A amtskommune, da de ønskede, at kvinden skulle indlægges på det hospital, der kendte hendes situation, og for at hun kunne sige farvel til sine børn. Den lokale læge rekvirerede transporten, men oplyste om mulig egenbetaling. Kvinden døde dagen efter på hospitalet i A amtskommune.

Falck sendte efterfølgende manden en regning på ca. 13.000 kr. for transporten. Både den afdøde kvindes egen læge og overlægen på hospitalet i A amtskommune bekræftede, at det var væsentligt og rigtigt, at kvinden blev transporteret tilbage til A amtskommune.

A amtskommune afslog at godtgøre udgifterne, da transporten skete uden om det nærmeste sygehus i B amtskommune, og sygehuslovens betingelser for vederlagsfri befordring derfor ikke var opfyldt. B amtskommune anførte, at parret ville have haft ret til vederlagsfri befordring til et sygehus i B amtskommune, som herefter eventuelt kunne have aftalt overførsel til A amtskommune.

Manden ankede afgørelsen og henviste til lægeudtalelserne samt argumenterede for, at parret havde minimeret omkostningerne. Han gjorde desuden gældende, at han i hvert fald måtte kunne få godtgjort differencen mellem den faktiske udgift og hvad transporten til et sygehus i B amtskommune ville have kostet.

Ankestyrelsen traf den afgørelse, at manden ikke var berettiget til at få godtgjort de fulde udgifter til befordringen af den nu afdøde hustru fra en ø i B amtskommune til hospitalet i A amtskommune.

Begrundelse for afslag på fuld godtgørelse

Ankestyrelsen lagde vægt på, at B amtskommune, som var opholdsamtskommune under parrets midlertidige ophold, ikke havde givet samtykke til, at hustruen kunne overføres til behandling på hospitalet i A amtskommune. Ifølge Sygehusloven § 5, stk. 1, nr. 2 og Sygehusloven § 5, stk. 5, sammenholdt med Sygehusloven § 6 og Sygehusloven § 8, stk. 1, er det alene den amtskommune, hvor man har midlertidigt ophold, der er forpligtet til at yde fribefordring til øjeblikkelig sygehusbehandling, og kun på amtskommunens egne sygehuse eller tilknyttede institutioner. En overførsel til et andet hospital kræver samtykke fra opholdsamtskommunen, hvis overførslen er nødvendig af behandlingsmæssige grunde.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed A amtskommunes afgørelse.

Spørgsmål om delvis refusion

Spørgsmålet om delvis refusion, svarende til det beløb B amtskommune skulle have afholdt, hvis kvinden var blevet transporteret til et sygehus i B amtskommune, blev oversendt til B amtskommune til afgørelse. Dette skulle vurderes ud fra retningslinjerne i Sygehusloven § 8, stk. 1, jf. princippet i cirkulære nr. 193 af 29. november 1982.