Erstatningskrav efter varetægtsfængsling behandlet af Vestre Landsret
Sagstype
Dom
Dato
1. marts 2004
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Vestre Landsret, beliggende i Danmark
Reference
TfK: TfK2004.329V
Beskrivelse
§ 1018 a, stk 2, misforhold, varetægtsfængsling, røveri, sigtelse ændret til ulovlig tvang, frihedsberøvelsen stod ikke i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald, § 1018 a, stk 3, egen skyld, urigtige forklaringer ikke givet anledning til varetægtsfængslingen, manglende årsagssammenhæng, E tilkendt takstmæssig erstatning
Bemærkning
E var sigtet og varetægtsfængslet for røveri. Der blev senere i stedet rejst tiltale for ulovlig tvang, hvilket E blev dømt for. E havde ved den episode, for hvilken han blev dømt for ulovlig tvang, og ved at have afgivet en usand forklaring i grundlovsforhøret, selv givet anledning til varetægtsfængslingen. Landsretten fandt imidlertid, at der ikke var sammenhæng mellem disse forhold og den omstændighed, at varetægtsfængslingen varede længere end den udmålte straf på 40 dage.
Sagen omhandler et erstatningskrav fra den tiltalte, E, i forbindelse med hans varetægtsfængsling, der varede længere end den til sidst idømte straf. Erstatningssøgende, E, havde oprindeligt fremsat et krav på 48.056 kr. i erstatning efter at have været frihedsberøvet fra den 17. juni 2002 til den 10. september 2002, og idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, jf. til dels § 21. Denne periode med frihedsberøvelse blev anset for ikke at stå i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald. Anklagemyndigheden modsatte sig dog kravet, og argumenterede for, at erstatningssøgende selv havde været skyld i længden af varetægtsfængslingen, og i første instans ved Retten i Esbjerg blev kravet om erstatning afvist.
Vestre Landsret kom frem til, at E havde krav på en delvis erstatning på 33.481 kr., da retten ikke fandt, at omfanget af varetægtsfængslingen stod i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald. Dog fandt Landsretten ikke grundlag for at forhøje erstatningen til det oprindeligt krævede beløb eller yde erstatning for eksempelvis mistet uddannelsesmulighed eller indtægtstab. Der blev lagt vægt på, at E havde bidraget til situationen ved under grundlovsforhøret at have afgivet urigtige oplysninger om sin deltagelse i det pågældende kriminelle forhold, men dette blev ikke anset for at begrunde en fuldstændig afvisning af erstatningskravet.
Lignende afgørelser
