Ophævelse af udleveringsafgørelse til Polen på grund af manglende retssikkerhedsgarantier

Denne sag omhandler et kæremål til Østre Landsret vedrørende en europæisk arrestordre og udlevering af en polsk statsborger, Person 1, til Polen med henblik på fuldbyrdelse af en fængselsdom.

Sagens Baggrund og Forløb

Europæisk Arrestordre og Tidligere Behandling

Person 1, en polsk statsborger, blev i Polen den 29. oktober 2007 idømt 1 år og 3 måneders fængsel for falsk anklage og tyveri. En europæisk arrestordre blev udstedt af de polske myndigheder den 30. marts 2010. Person 1 kom til Danmark i februar 2008 og blev anholdt den 8. juni 2010 på baggrund af arrestordren. Hun blev varetægtsfængslet af Københavns Byret, men Østre Landsret ophævede varetægtsfængslingen den 16. juni 2010.

Justitsministeriet traf den 21. september 2010 afgørelse om, at Person 1 skulle udleveres til Polen, men afgørelsen kunne ikke forkyndes, da politiet ikke kunne finde hende. Først den 17. december 2013 fik politiet igen kontakt med Person 1, og Justitsministeriet oplyste, at den tidligere afgørelse ikke længere var gældende. Person 1 blev eftersøgt igen og anholdt den 6. april 2017 på sin bopæl med henblik på afhøring til udleveringssagen. Hun har været frihedsberøvet siden den 26. juli 2017.

Kæremål og Forsvarerens Argumenter

Person 1 kærede Københavns Byrets kendelse af 8. august 2017, som opretholdt Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om udlevering. Hendes beskikkede forsvarer, advokat Michael Elkiær Andersen, påstod, at Rigsadvokatens afgørelse skulle ophæves, og udlevering afslås. Forsvareren anførte navnlig, at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt, idet den polske dom var en udeblivelsesdom (in absentia), og at betingelserne i Udleveringsloven § 10 g derfor ikke var opfyldt. Desuden blev det anført, at udlevering ville stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6 grundet den forløbne tid.

Oplysninger fra Polske Retsbøger

De polske retsbøger, som Justitsministeriet indhentede i 2010, viste, at Person 1 var til stede ved flere retsmøder i maj, juni, august og september 2007, som alle blev udsat. Hun var dog ikke til stede ved retsmøderne den 22. oktober 2007 og den 29. oktober 2007, hvor dommen blev afsagt. Det fremgik ikke af retsbogen af 29. oktober 2007, hvorvidt Person 1 var blevet lovligt indkaldt til retsmødet denne dato.

Rigsadvokatens Vurdering

Rigsadvokaten havde tidligere vurderet, at der ikke var grundlag for at betvivle, at afgørelsen ikke var afsagt in absentia, baseret på princippet om gensidig anerkendelse af europæiske arrestordrer. Dette var i overensstemmelse med Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia, som har til formål at styrke proceduremæssige rettigheder og lette retligt samarbejde i straffesager.

Landsrettens Afgørelse

Vurdering af Udleveringsbetingelser

Landsretten fandt, at den polske dom, der lå til grund for den europæiske arrestordre, syntes at være afsagt, uden at Person 1 havde været til stede under hele retssagen. Dette var i modstrid med Person 1's forklaringer i grundlovsforhør, hvor hun oplyste, at hun ikke var til stede ved domsafsigelsen, og at hun ikke var klar over, at dommen blev afsagt, hvorfor hun ikke kunne overholde ankefristen.

Det fremgik hverken af oplysningerne i den europæiske arrestordre eller af de fremsendte polske retsbøger, at Person 1 i forbindelse med den polske dom havde modtaget en eller flere af de processuelle garantier, der er nævnt i Udleveringsloven § 10 g, nr. 1-4. Disse garantier er afgørende for udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en dom afsagt in absentia.

Konklusion og Hjemvisning

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt landsretten, at Udleveringsloven § 10 g var til hinder for, at Person 1 kunne udleveres til straffuldbyrdelse i henhold til arrestordren.

Landsretten ophævede derfor Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om udlevering og hjemviste sagen til fornyet behandling ved Rigsadvokaten med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Retten tog ikke stilling til spørgsmålet om sagsbehandlingstidens betydning i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6.

Løsladelse og Omkostninger

Henset til den trufne afgørelse og sagens forløb bestemte landsretten, at Person 1 skulle løslades.

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten, herunder 4.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Michael Elkiær Andersen.