Fortolkning af artikel 4a i rammeafgørelse 2002/584 om europæisk arrestordre og retssager in absentia

Sagen omhandler to anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (Irland) vedrørende fortolkningen af artikel 47 og 48 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 4a i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.

• Sagerne er forenet og omhandler fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer udstedt af henholdsvis ungarske (mod LU) og polske (mod PH) judicielle myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af frihedsstraffe.
• De centrale spørgsmål er, om en afgørelse om ophævelse af strafudsættelse eller en efterfølgende domfældelse in absentia (uden den tiltaltes tilstedeværelse) udgør en del af "den retssag, der førte til afgørelsen" i henhold til rammeafgørelsen.
• Den forelæggende ret ønsker også at vide, om den fuldbyrdende judicielle myndighed er berettiget eller forpligtet til at undersøge, om retssagen, der førte til den senere domfældelse, blev gennemført i overensstemmelse med artikel 6 i EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention), og om den kan nægte overgivelse, hvis dette ikke er tilfældet.
• Domstolen fastslår, at en straffedom afsagt in absentia, som er afgørende for udstedelsen af en europæisk arrestordre, udgør en "afgørelse" i henhold til artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelsen. Afgørelsen om ophævelse af strafudsættelsen betragtes derimod ikke som en sådan "afgørelse".
• Domstolen præciserer, at den fuldbyrdende judicielle myndighed kan afslå overgivelse, hvis den sag, der førte til den nye straffedom, fandt sted in absentia, medmindre arrestordren indeholder specifikke oplysninger som foreskrevet i bestemmelsens litra a)-d).
• Rammeafgørelsen er til hinder for, at den fuldbyrdende judicielle myndighed afslår overgivelse med den begrundelse, at sagen, der førte til ophævelsen af udsættelsen, fandt sted in absentia, eller betinger overgivelsen af en garanti for fornyet prøvelse i medlemsstaten.

Afgørelse vedrørende fortolkning af artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584

• Domstolen fastslår, at artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, sammenholdt med artikel 47 og 48 i EU-chartret, skal fortolkes således, at når udsættelsen af fuldbyrdelsen af en frihedsstraf ophæves på grund af en ny straffedom, og der udstedes en europæisk arrestordre med henblik på fuldbyrdelse af denne straf, udgør den nye straffedom, der er afsagt in absentia, en "afgørelse" i bestemmelsens forstand.
• Afgørelsen om ophævelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af straffen betragtes derimod ikke som en "afgørelse" i denne sammenhæng.
• Domstolen præciserer, at artikel 4a, stk. 1, tillader den fuldbyrdende judicielle myndighed at afslå overgivelse, hvis den sag, der førte til den nye straffedom (som var afgørende for arrestordren), fandt sted in absentia, medmindre arrestordren indeholder specifikke oplysninger som foreskrevet i bestemmelsens litra a)-d).
• Rammeafgørelsen er til hinder for, at den fuldbyrdende judicielle myndighed afslår overgivelse med den begrundelse, at sagen, der førte til ophævelsen af udsættelsen, fandt sted in absentia, eller betinger overgivelsen af en garanti for fornyet prøvelse i medlemsstaten.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om gensidig anerkendelse: Den europæiske arrestordre bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvor medlemsstaterne anerkender og fuldbyrder retsafgørelser truffet i andre medlemsstater.
• Rammeafgørelsens formål: Rammeafgørelsen har til formål at fremme og fremskynde det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.
• Beskyttelse af grundlæggende rettigheder: Rammeafgørelsen skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.
• Artikel 4a's rækkevidde: Artikel 4a i rammeafgørelsen giver mulighed for at nægte fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, hvis den eftersøgte ikke var til stede under retssagen, der førte til domfældelsen, medmindre visse betingelser er opfyldt.
• Domstolens fortolkning: Domstolen fortolker begrebet "retssag, der førte til afgørelsen" restriktivt, således at det primært omfatter den procedure, der førte til den endelige domfældelse.
• Den fuldbyrdende myndigheds skønsmargen: Den fuldbyrdende judicielle myndighed har en vis skønsmargen ved vurderingen af, om overgivelse skal nægtes i tilfælde, hvor den eftersøgte ikke var til stede under retssagen.