Afslag på anerkendelse af kroniske lænderygsmerter som erhvervssygdom grundet selvstændig periode

Sagen omhandlede en nu 62-årig chaufførs ansøgning om anerkendelse af kroniske lænderygsmerter som en erhvervssygdom. Borgeren havde en lang arbejdshistorik med betydelig fysisk belastning og tunge løft.

Arbejdsperioderne omfattede:

• 1959-1964: Lagerarbejder med løft af 20-50 kg.
• 1968-1974: Havnearbejder med daglige løft på mindst 25 tons (50 kg kalksække).
• 1974-1976: Chauffør med daglige løft på 12-14 tons (20-100 kg sække).
• 1976-1992: Selvstændig chauffør med lignende belastning.
• 1993-frem: Ansættelse som tæppechauffør med daglige løft på 6-8 tons (tæpper op til 100 kg).

Lænderygsmerterne opstod i midten af 1990'erne. Sagen blev behandlet principielt for at belyse, hvordan eksponering i perioder som uforsikret selvstændig skulle håndteres i forhold til Arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om ikke at anerkende de kroniske lænderygsmerter som en erhvervssygdom.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at den belastning, borgeren var udsat for i perioden 1976 til 1992, hvor han arbejdede som selvstændig vognmand, ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 5. Denne periode kunne derfor ikke medregnes i vurderingen af, om lændesmerterne kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen.

Det blev vurderet, at belastningen som selvstændig vognmand i 16 år udgjorde en meget væsentlig del af den samlede belastning. Arbejdet efter 1992, hvor borgeren var omfattet af loven, udgjorde ikke i sig selv en tilstrækkelig væsentlig og langvarig belastning til at etablere årsagssammenhæng med de kroniske lænderygsmerter.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte lænderygsygdom ikke i overvejende grad var en følge af borgerens arbejde i de perioder, hvor han var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven. En forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget blev anset for udsigtsløs, da den uforsikrede periode med overvejende sandsynlighed var årsagen til smerterne, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 7.