Afgørelse om afslag på præmiefritagelse og invalidepension grundet manglende dokumentation for nedsat erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikret, der har en livsforsikring i Nordea Pension, og som klager over, at selskabet har afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension i perioden fra den 20. januar 2005 til den 20. april 2011.

Baggrund

• Klageren anmeldte i januar 2005, at han havde været sygemeldt siden den 30. januar 2004 på grund af rygsmerter og to operationer for diskusprolaps.
• Selskabet ydede præmiefritagelse og udbetalte invalidepension i perioden fra den 1. maj 2004 til den 20. januar 2005 og igen fra den 20. april 2011.
• Selskabet afviste at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension i den mellemliggende periode, da de mente, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.
• Forsikringen giver ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension, hvis forsikredes erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

• Klageren gør gældende, at speciallægeerklæringerne entydigt viser, at hans erhvervsevne i hele perioden er nedsat med mindst 2/3.
• Klageren henviser til, at Danica Pension har anerkendt, at hans generelle erhvervsevne allerede i 2006 var nedsat til 1/3 eller mindre.

Selskabets påstand og argumenter

• Selskabet fastholder, at klagerens erhvervsevne er nedsat i rygbelastende erhverv, men at det ikke er lægeligt dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne har været nedsat til 1/3 eller derunder i perioden fra den 20. januar 2005 til den 20. april 2011.
• Selskabet anfører, at det, at der udbetales invalidepension fra et andet selskab, ikke i sig selv giver ret til udbetaling fra Nordea Liv & Pension.

Ankenævnet fandt, at selskabet ikke kunne kritiseres for at have afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension i perioden fra den 20. januar 2005 til den 20. april 2011. Nævnet begrundede afgørelsen med, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne i denne periode var nedsat til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.