Vurdering af krav til omfang af belastende plejearbejde ved anmeldelse af erhvervssygdom

Tre kvinder, alle sygehjælpere eller social- og sundhedshjælpere, anmeldte rygsygdomme som erhvervssygdomme. Fælles for sagerne var, at sygdommene ikke stod på Erhvervssygdomsfortegnelsen, hvilket krævede en konkret vurdering af arbejdets belastning.

I den første sag anmeldte en 57-årig sygehjælper med rygproblemer siden 1986 almen slidgigt. Hun oplyste om ca. 50 daglige personløft og 200 personhåndteringer. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse og fandt det udsigtsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Den anden sag omhandlede en 46-årig sygehjælper, hvis ryggener debuterede i 1994-95. Hun havde arbejdet med plejearbejde af skiftende intensitet, herunder perioder med 8-10 daglige forflytninger og 20-22 daglige personhåndteringer. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse med den begrundelse, at generne debuterede i en periode uden rygbelastende plejearbejde.

Den tredje sag vedrørte en 39-årig social- og sundhedshjælper, hvis rygsymptomer debuterede i 2004. Hun oplyste om ca. 50 daglige forflytninger og løft af byrder på 60-95 kg. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse, da hun ikke havde haft belastende plejearbejde i en sammenhængende periode på 8-10 år, baseret på ATP-oplysninger.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de tre sager, baseret på en konkret vurdering af arbejdets omfang og varighed i forhold til rygsygdommens debut og udvikling.

Ankestyrelsens afgørelser

I sag 1 fandt Ankestyrelsen, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at belyse omfanget af det rygbelastende plejearbejde. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling, hvor der skulle indhentes en udtalelse fra arbejdsgiveren og eventuelt yderligere lægelige oplysninger.

I sag 2 og 3 tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse. I sag 2 blev det vurderet, at den belastning, borgeren havde været udsat for, ikke var tilstrækkelig forud for ryggenernes debut. I sag 3 lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke havde været en tilstrækkelig sammenhængende periode med belastende arbejde, idet ATP-oplysninger indikerede perioder med mulighed for restitution af ryggen. I begge disse sager fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.